Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
224
TRAADLØS TELEGRAFI
Udtryk for den Kordel, den traadløse Hurtigtelegrafi faar veel at
være fri for Ledningens S. 159 omtalte hæmmende og udviskende
Egenskaber, der særlig generer paa Kabellinjer, men dog ogsaa gør
sig gældende paa lange Landlinjer.
Denne Fordel vilde i endnu højere Grad gøre sig gældende ved Tele-
fonering over lange Havstrækninger. Saadan Telefonering kan nu ud-
føres traadløst — ikke ved Gnistsvingninger, men vel ved de Poulsen’ske
Svingninger; men dette omtales i næste Kapitel.
Navnlig de store gnisttelegrafiske Selskabers store Forspring i Kon-
kurrencen har bevirket, at Lysbuetelegrafien endnu ikke er blevet
prøvet over Atlanterhavet, og at den foreløbig ikke har vundet syn-
derlig Indgang i det almindelige traadløse Telegraf samkvem. Den har
derimod fundet Anvendelse under særlige Forhold, saaledes i den tyske
og østrigske Hærledelses Tjeneste, og flere Steder rundt om i Verden
har man udført Forsøg med Poulsens Metode eller prøvet at efterligne
og omdanne den. I Evropa er der foruden Stationerne i Lyngby, Es-
bjerg og Knockroe bl. a. opført en stor Station ved Eberswalde i
Tyskland. Ogsaa i Amerika er der bygget flere Poulsen-Stationer, som
det er Hensigten at anvende i det kommercielle Samkvem.
Traadløs Telegrafi eller »Radiotelegrafi« (a: Straaletelegrafi)
i den ene eller anden Form har allerede nu faaet udstrakt Anvendelse
over den hele Jord. Det samlede Antal Stationer — »Radiostationer«
— maa antagelig snarere tælles i Tusinder end i Hundreder.
Kun i forholdsvis faa Tilfælde er der indført regelmæssig Radio-
telegrafi mellem faste Stationer. Et Eksempel derpaa, nemlig Atlanter-
havstelegrafien, er jo allerede nævnt; i de fleste andre Tilfælde har
det været Vanskelighederne ved at nedlægge et Kabel, der har be-
virket, at man har taget de elektriske Bølger til Budbringere; dette
gælder f. Eks. om Forbindelsen Røst-Sørvaagen i den norske Skær-
gaard ved Lofoten. Mange Steder, bl. a. i Danmark ved Blaa vands-
huk, er Radiotelegrafien benyttet til at forbinde Fyrtaarne med for-
ankrede Fyrskibe. Men i videst Omfang anvendes den dog som For-
bindelsesmiddel mellem faste Stationer og sejlende Skibe eller mellem
disse indbyrdes.
Her ligger Radiotelegrafiens rette Virkefelt. Ved den og kun ved
den bliver det muligt, at Skibe, hvorsomhelst de befinder sig paa Jor-
den, selv under lange Rejser tværs over Verdenshavene eller til de
øde Polarlande, stadig kan staa i Forbindelse med Omverdenen. Endnu
er dette Maal vel ikke naaet, men man er dog kommet et godt Stykke
frem mod det. I det nordlige Atlanterhav er der ikke noget Sted, hvor
Skibe med Radiostationer om Bord ikke under gunstige Omstændig-