Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
224 TRAADLØS TELEGRAFI Udtryk for den Kordel, den traadløse Hurtigtelegrafi faar veel at være fri for Ledningens S. 159 omtalte hæmmende og udviskende Egenskaber, der særlig generer paa Kabellinjer, men dog ogsaa gør sig gældende paa lange Landlinjer. Denne Fordel vilde i endnu højere Grad gøre sig gældende ved Tele- fonering over lange Havstrækninger. Saadan Telefonering kan nu ud- føres traadløst — ikke ved Gnistsvingninger, men vel ved de Poulsen’ske Svingninger; men dette omtales i næste Kapitel. Navnlig de store gnisttelegrafiske Selskabers store Forspring i Kon- kurrencen har bevirket, at Lysbuetelegrafien endnu ikke er blevet prøvet over Atlanterhavet, og at den foreløbig ikke har vundet syn- derlig Indgang i det almindelige traadløse Telegraf samkvem. Den har derimod fundet Anvendelse under særlige Forhold, saaledes i den tyske og østrigske Hærledelses Tjeneste, og flere Steder rundt om i Verden har man udført Forsøg med Poulsens Metode eller prøvet at efterligne og omdanne den. I Evropa er der foruden Stationerne i Lyngby, Es- bjerg og Knockroe bl. a. opført en stor Station ved Eberswalde i Tyskland. Ogsaa i Amerika er der bygget flere Poulsen-Stationer, som det er Hensigten at anvende i det kommercielle Samkvem. Traadløs Telegrafi eller »Radiotelegrafi« (a: Straaletelegrafi) i den ene eller anden Form har allerede nu faaet udstrakt Anvendelse over den hele Jord. Det samlede Antal Stationer — »Radiostationer« — maa antagelig snarere tælles i Tusinder end i Hundreder. Kun i forholdsvis faa Tilfælde er der indført regelmæssig Radio- telegrafi mellem faste Stationer. Et Eksempel derpaa, nemlig Atlanter- havstelegrafien, er jo allerede nævnt; i de fleste andre Tilfælde har det været Vanskelighederne ved at nedlægge et Kabel, der har be- virket, at man har taget de elektriske Bølger til Budbringere; dette gælder f. Eks. om Forbindelsen Røst-Sørvaagen i den norske Skær- gaard ved Lofoten. Mange Steder, bl. a. i Danmark ved Blaa vands- huk, er Radiotelegrafien benyttet til at forbinde Fyrtaarne med for- ankrede Fyrskibe. Men i videst Omfang anvendes den dog som For- bindelsesmiddel mellem faste Stationer og sejlende Skibe eller mellem disse indbyrdes. Her ligger Radiotelegrafiens rette Virkefelt. Ved den og kun ved den bliver det muligt, at Skibe, hvorsomhelst de befinder sig paa Jor- den, selv under lange Rejser tværs over Verdenshavene eller til de øde Polarlande, stadig kan staa i Forbindelse med Omverdenen. Endnu er dette Maal vel ikke naaet, men man er dog kommet et godt Stykke frem mod det. I det nordlige Atlanterhav er der ikke noget Sted, hvor Skibe med Radiostationer om Bord ikke under gunstige Omstændig-