Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
TRAADLOS TELEGRAFI 223 enkelt Gnist svarende Bølgerække den Ener, hvormed man maa regne; til et enkelt Telegraftegn kan ikke bruges mindre end én og i Praksis mindst 2 eller 3 og helst flere saadanne Bølgerækker, af hvilke der allerhøjst kan udsendes nogle faa hundrede i Sekundet. Ved Lysbue- telegrafien er det derimod den enkelte Bølge, der er Eneren, og da der udsendes nogle Hundredetusinde Bølger i Sekundet, kan man faa en Rigdom af Enkelttegn i denne Tid, selv om der anvendes Hundre- der af Bølger til hvert. Gennem en A arrækkes ihærdigt Arbejde har V. Poulsen og hans Medarbejdere — Ingeniørerne P. O. Pedersen, J. H. og J. P. Chri- stensen og C. Schon — udviklet de forskellige Muligheder og navnlig Fig. 186. Bølgeskriftstelegram sendt med en Hastighed af 100 Ord i Minuttet mellem Poulsens Stationer paa Irlands Vestkyst og i Lyngby naaet betydningsfulde Resultater med Hurtigtelegrafi, idet Telegram- met afsendes med en automatisk Transmitter, der optegner Tele- grammet med Bølgeskrift (S. 160). Fig. 186 er en Gengivelse af et Stykke af et Telegram, der er sendt fra Poulsens Station ved Knockroe paa Irlands Vestkyst til Lyngby ved København (ca. 1500 Kilometer) Fig 187. Bølgeskriftstelegram sendt med en Hastighed af 100 Ord i Minuttet over en Kabelstrækning med en Hastighed svarende til ca. 100 Ord i Minuttet eller 30 Tegn (Prikker eller Streger) i Sekundet. En saadan Telegraferingshastighed over saa lang en Strækning maa det foreløbig anses for udelukket at opnaa ved Gnisttelegrafi (selv ved Anvendelsen af (»tonende Gnister«). Poulsen har imidlertid telegraferet 3 Gange .saa hurtigt fra Lyngby til Esbjerg, og hermed er den yderste Grænse for Hurtigheden ved hans System langtfra naaet. Bølgeskriften i Figuren staar saa klart og tydeligt, at enhver ved Anvendelsen af Alfabetet S. 143 let kan læse den. naar blot det nævnes, at en stor opadgaaende Bugt svarer til en Streg, en lille til en Prik, og en stor nedadgaaende til et Bog- stavmellemrum (det bemærkes, at Telegrammet er engelsk). Skriftens Klarhed bliver særlig iøjnefaldende ved Sammenligning med Fig. 187, der viser et Stykke Bølgeskrift ved Traadtelegrafering med samme Hastighed, og det maa endda regnes for klar Skrift i Forhold til, hvad der ofte bydes Telegrafister. Denne store Forskel kan betragtes som