Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TRAADLOS TELEGRAFI
223
enkelt Gnist svarende Bølgerække den Ener, hvormed man maa regne;
til et enkelt Telegraftegn kan ikke bruges mindre end én og i Praksis
mindst 2 eller 3 og helst flere saadanne Bølgerækker, af hvilke der
allerhøjst kan udsendes nogle faa hundrede i Sekundet. Ved Lysbue-
telegrafien er det derimod den enkelte Bølge, der er Eneren, og da
der udsendes nogle Hundredetusinde Bølger i Sekundet, kan man faa
en Rigdom af Enkelttegn i denne Tid, selv om der anvendes Hundre-
der af Bølger til hvert.
Gennem en A arrækkes ihærdigt Arbejde har V. Poulsen og hans
Medarbejdere — Ingeniørerne P. O. Pedersen, J. H. og J. P. Chri-
stensen og C. Schon — udviklet de forskellige Muligheder og navnlig
Fig. 186. Bølgeskriftstelegram sendt med en Hastighed af 100 Ord i Minuttet mellem Poulsens
Stationer paa Irlands Vestkyst og i Lyngby
naaet betydningsfulde Resultater med Hurtigtelegrafi, idet Telegram-
met afsendes med en automatisk Transmitter, der optegner Tele-
grammet med Bølgeskrift (S. 160). Fig. 186 er en Gengivelse af et
Stykke af et Telegram, der er sendt fra Poulsens Station ved Knockroe
paa Irlands Vestkyst til Lyngby ved København (ca. 1500 Kilometer)
Fig 187. Bølgeskriftstelegram sendt med en Hastighed af 100 Ord i Minuttet over en
Kabelstrækning
med en Hastighed svarende til ca. 100 Ord i Minuttet eller 30 Tegn
(Prikker eller Streger) i Sekundet. En saadan Telegraferingshastighed
over saa lang en Strækning maa det foreløbig anses for udelukket at
opnaa ved Gnisttelegrafi (selv ved Anvendelsen af (»tonende Gnister«).
Poulsen har imidlertid telegraferet 3 Gange .saa hurtigt fra Lyngby
til Esbjerg, og hermed er den yderste Grænse for Hurtigheden ved
hans System langtfra naaet. Bølgeskriften i Figuren staar saa klart
og tydeligt, at enhver ved Anvendelsen af Alfabetet S. 143 let kan
læse den. naar blot det nævnes, at en stor opadgaaende Bugt svarer
til en Streg, en lille til en Prik, og en stor nedadgaaende til et Bog-
stavmellemrum (det bemærkes, at Telegrammet er engelsk). Skriftens
Klarhed bliver særlig iøjnefaldende ved Sammenligning med Fig. 187,
der viser et Stykke Bølgeskrift ved Traadtelegrafering med samme
Hastighed, og det maa endda regnes for klar Skrift i Forhold til, hvad
der ofte bydes Telegrafister. Denne store Forskel kan betragtes som