Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
222
TKAADLØS TELEGRAFI
fra Signalretningen og laar derfor god Lejlighed til at udvikle sig til
fuld Styrke. Naar saa Ledningen sluttes ved S, vil Størstedelen af
den Energi, Svingningskredsen har modtaget fra Lufttraaden, pludselig
blive afgivet til den forholdsvis store Kondensator K2\ denne ud-
lader sig umiddelbart efter gennem Telefonen T, som derfor, saa længe
Nøglen N paa Afsenderstationen er nedtrykket, giver en Tone, hvis
Højde bestemmes af Antallet af Strømslutninger pr. Sekund i Tikke-
ren. — I Fig. 185 ses til højre de to Traadruller. af hvilke den ne-
derste svarer til Jtil venstre for denne staar Kondensatoren K}
med et Haandtag, ved hvis Drejning Modtagerapparatet kan afstem-
mes til at modtage Te-
legrammer fra forskel-
lige Af sen (lerstationer;
længere til venstre fin-
des Kondensatoren K2,
Tikkeren og to Telefo-
ner, som kan befæstes
paa Hovedet af den,
der skal afhøre de af
lange og korte Toner
sammensatte Telegram-
mer.
Muligheden for nøj-
agtigere Afstemning er
langtfra den eneste For-
del, som frem bydes af de udæmpede elektriske Svingninger i Lysbue-
telegrafien. Da man ved denne i Stedet for Gnisttelegrafiens korte
Bølgerækker kan anvende meget længere Bølgetog til Paavirkning af
Modtagerstationen, kan man lade de enkelte Bølger være svagere og
derfor nøjes med mindre Lufttraadsnet og mindre Spændinger i dem.
Medens Gnisttelegrafi over ’ lange Afstande kræver mægtige elektriske
Spændinger, som kan bringe Traadene til at lyse i Mørke og ved Traad-
nettets Top give Gnister af en Fods Længde eller mere, kan Luft-
traadene paa Poulsens Stationer kun give ganske korte Gnister, og
de er derfor meget lettere at isolere. De opnaaede Resultater viser
ogsaa, at det er muligt ved Lysbuesvingningerne at telegrafere paa
lange Afstande ved forholdsvis smaa Midler; saaledes telegraferedes
der i Begyndelsen af 1907 fra kun 100 Fod høje Master ved Lyngby
over 1300 Kilometer til Englands Vestkyst. — Den allerstørste Fordel
ved Poulsens System er maaske de langt bedre Betingelser, det frem-
byder for Hurtigtelegrafering. Ved Gnisttelegrafien er den hele til en