Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE
103
et Sporskifte er under Omstilling, er Kontrolstrømmen derude fra afbrudt,
den tilhørende Rude er sort, og desuden ringer en elektrisk Klokke
inde i Betjeningslokalet. Dersom nu f. Eks. en Sten hindrer Elektro-
motoren i at føre Sporskiftetungen helt hen til Skinnen, saa bliver
Kontrolstrømmen ikke sluttet, Ruden bliver ved at være sort, og Klok-
ken bliver ved at ringe og forlange Stenen fjærnet. — Andre Kontrol-
strømme giver Betjeningsmandskabet Besked om et Togs Bevægelse
hen over Sporene; hver Gang Toget passerer et Sporskifte, skifter en
Rude paa Centralapparatet Farve, og det bliver tillige umuligt at dreje
det paagældende Sporskiftehaandtag, før Toget er passeret. Herved
udelukkes altsaa Ulykker som den, der i Oktober 1905 skete ved Eskild -
strup, hvor to Mennesker blev dræbt, fordi et Sporskifte omstilledes,
inden hele Toget var
kørt hen over det.
Det interessanteste
ved det hele Anlæg, det
der saa at sige sætter
Kronen paa Værket og
tilvejebringer en næ-
sten absolut Sikkerhed
mod falske Indkørsels-
signaler, er dog de saa-
kaldte Koblingselektro-
magneter eller Signal-
Fig. 95. Elektromotor og Mekanik til Sporskiftning (anbringes i
Jorden ved Sporskiftet).
elektromagneter. De er ikke anbragt i Centralapparatet, men derimod
ude ved Signalmasten, — én for hver Vinge. Det er umuligt at stille
en Vinge paa »Fri Bane«, med mindre der gaar Strøm gennem den
tilhørende Signalelektromagnet, og dette kan der kun gøre, naar
hele den paagældende Stationstog vej er i Orden. Selv om man,
forinden Togvejen var bragt i Orden, kunde sende Strøm til Signal-
mastens Elektromotor, kunde den altsaa ikke stille Vingen paa »Fri
Bane«. Ja, ikke nok med det. Hvis et af Sporskifterne blev omstillet
eller brudt, efter at Vingen var stillet paa »Fri Bane«, saa vilde der-
ved Strømmen gennem Signal-Elektromagneten afbrydes; Magneten
lader da øjeblikkelig Vingen synke ned til den vandrette Stilling og
raaber saaledes »Stop« til Toget. Under normale Forhold, hvor Toget
faar Lov at køre ind, vil Elektromagneten miste sin Strøm og lade
Vingen falde, naar Toget liar naaet et bestemt Punkt paa Banen;
Elektromagneten dækker altsaa nu Togets Ryg ved et Stopsignal. Alt
dette passer Elektromagneten uden menneskelig Hjælp.
I vedføjede Billede ses den nederste Del af en Signalmast med et