Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE 103 et Sporskifte er under Omstilling, er Kontrolstrømmen derude fra afbrudt, den tilhørende Rude er sort, og desuden ringer en elektrisk Klokke inde i Betjeningslokalet. Dersom nu f. Eks. en Sten hindrer Elektro- motoren i at føre Sporskiftetungen helt hen til Skinnen, saa bliver Kontrolstrømmen ikke sluttet, Ruden bliver ved at være sort, og Klok- ken bliver ved at ringe og forlange Stenen fjærnet. — Andre Kontrol- strømme giver Betjeningsmandskabet Besked om et Togs Bevægelse hen over Sporene; hver Gang Toget passerer et Sporskifte, skifter en Rude paa Centralapparatet Farve, og det bliver tillige umuligt at dreje det paagældende Sporskiftehaandtag, før Toget er passeret. Herved udelukkes altsaa Ulykker som den, der i Oktober 1905 skete ved Eskild - strup, hvor to Mennesker blev dræbt, fordi et Sporskifte omstilledes, inden hele Toget var kørt hen over det. Det interessanteste ved det hele Anlæg, det der saa at sige sætter Kronen paa Værket og tilvejebringer en næ- sten absolut Sikkerhed mod falske Indkørsels- signaler, er dog de saa- kaldte Koblingselektro- magneter eller Signal- Fig. 95. Elektromotor og Mekanik til Sporskiftning (anbringes i Jorden ved Sporskiftet). elektromagneter. De er ikke anbragt i Centralapparatet, men derimod ude ved Signalmasten, — én for hver Vinge. Det er umuligt at stille en Vinge paa »Fri Bane«, med mindre der gaar Strøm gennem den tilhørende Signalelektromagnet, og dette kan der kun gøre, naar hele den paagældende Stationstog vej er i Orden. Selv om man, forinden Togvejen var bragt i Orden, kunde sende Strøm til Signal- mastens Elektromotor, kunde den altsaa ikke stille Vingen paa »Fri Bane«. Ja, ikke nok med det. Hvis et af Sporskifterne blev omstillet eller brudt, efter at Vingen var stillet paa »Fri Bane«, saa vilde der- ved Strømmen gennem Signal-Elektromagneten afbrydes; Magneten lader da øjeblikkelig Vingen synke ned til den vandrette Stilling og raaber saaledes »Stop« til Toget. Under normale Forhold, hvor Toget faar Lov at køre ind, vil Elektromagneten miste sin Strøm og lade Vingen falde, naar Toget liar naaet et bestemt Punkt paa Banen; Elektromagneten dækker altsaa nu Togets Ryg ved et Stopsignal. Alt dette passer Elektromagneten uden menneskelig Hjælp. I vedføjede Billede ses den nederste Del af en Signalmast med et