Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

104 ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE aabent Skab, som indeholder Signalstillingsmekanismen. Øverst i Ska- bet findes Elektromagneterne. Omtrent i Midten ses Elektromotoren. Denne staar ved forskellige Tandhjul, Stænger o. lign, i Forbindelse med Stangtrækket til Signalvingen, men kun saa længe Elektromag- neten faar Strøm og holder sit Anker tiltrukket; er dette ikke Tilfældet, Fig. 96. Signalstillingsmekanisme. løses Forbindelsen mellem Stangtræk- ket og Elektromotoren, saaledes at denne ikke kan føre Vingen til Vejrs. Først naar Elektromagneten faar Strøm, »sammenkobles« Elektromoto- ren og Stangtrækket; afbrydes »Kob- lingsstrømmen«, medens Vingen er løf- tet, synker Vingen ned ved sin egen Vægt. Koblingsstrømmen gaar gen- nem Centralapparatet, hvor den slut- tes eller afbrydes ved Drejning af et Togvejshaandtag, og hvor den tillige passerer en Række Kontakter, der holdes sluttede ved de tidligere om- talte Kontrolstrømme fra Sporskif- terne langs den paagældende Togvej; dersom et af Sporskifterne ikke er i Orden, vil altsaa. ikke blot Kontrol- strømmen derfra, men ogsaa Kob- lingsstrømmen til Signalet være af- brudt, saa at Vingen kun kan vise »Stop«. — At Vingen falder ved Togets Passage over et bestemt Sted, skyldes en Skinnekontakt, ved hvis Slutning Signalelektromagneten mister sin Strøm. Skønt det ikke er stærke Strømme, der kræves til den elektriske Centralbetjening, vilde det dog være upraktisk at tage den fra galvaniske Batterier. Ved de store Stationer, her er Tale om, vil der i Reglen være et elektrisk Lysanlæg, hvorfra Strømmen kan tages; den tages dog ikke direkte fra Anlæggets Led- ninger, men fra Akkumulatorer, der lades fra Anlægget, (Akkumula- torer omtales i næste Afsnit). Ved den elektriske Centralbetjening er det fysiske Arbejde, som kræves af Betjeningspersonalet, svundet ind til næsten intet, og Ar- bejdet kan gaa overordentlig hurtigt fra Haanden; en Sarn menligning