Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE 105 mellem Fig. 93 med de store, svære Haandtag og Fig. 94 med de gan- ske smaa Haandtag giver en Forestilling om Forskellen mellem Meka- nikken og Elektrikken i denne Henseende. En Tog vej med en Snes Sporskifter, der skal omstilles, kan, om det skal være, gøres rede i en Snes Sekunder, naar det sker elektrisk. Man sparer derfor Mandskab. Endvidere sparer man Plads og kan udnytte Terrænet bedre, fordi elektriske Centralapparater fylder mindre end mekaniske, og fordi de talrige Traad- og Stangtræk erstattes af elektriske Ledninger, der kan anbringes, hvor det passer bedst. Hvad Trygheden for Liv og Gods angaar, kan den ganske vist blive meget stor ved mekanisk Central- betjening, idet man ogsaa her tilvejebringer en mekanisk Afhængighed mellem Signalhaandtag og de tilhørende Sporskiftehaandtag; og det kan f. Kks. anføres, at et Tog ad rent mekanisk Vej kan umuliggøre Sporskiftning, medens det passerer Sporskiftet; desuden benyttes ogsaa ved mekanisk Centralbetjening den elektriske Strøm som Kontrol- og Sikringsmiddel. Men hvor alt gaar ved Elektricitet, føjer talrige og mangeartede elektriske Sikringsmidler sig dog simplest og naturligst ind i Systemet. V i saa Side 104 et Eksempel paa, at et Tog selv fremkaldte et Stoppesignal bag sig. En saadan avtomatisk Signalafgivning, hvor löget saa at sige selv udfører en Bane vogters Arbejde, kunde føres langt videre, hvor Forholdene gjorde det ønskeligt. I Amerika skal avtomatisk Signalændring ved elektriske Strømme være meget anvendt; men ogsaa i Evropa træffer vi den — som vi senere skal se — meget i Brug ved elektriske Sporveje eller andre elektriske Baner. Sikring mod Ildebrand. Der er Fart i Kampen mod Ilden i Nu- tidens Storbyer. Brandmandskabet skal ikke kaldes sammen fra alle Kanter af Byen ved Kirkeklokken eller Brandtrommen; øvede Brand- folk er bestandig rede til at køre af Sted i fuld Galop med Sprøjterne. Men den Fart, hvormed disse iler til Brandstedet, overgaas dog langt af den Fart, hvormed Meldingen om Branden kan naa ind til Brand- stationen. I København f. Eks. behøver den, der opdager Branden, i Reglen aldrig at tilbagelægge mere end et Par Minutters Vej (400 Alen), inden han kan overdrage den elektriske Strøm at bringe Meldingen i et Nu Resten af Vejen ind til Stationen. Offentlige Brandalarmer eller »Brandskabe«, hvorfra der kan sendes elektrisk Melding til den nærmeste Station, er nemlig i et Antal af noget over 100 fordelt saaledes over Byen, at ovennævnte Maal i Hovedtrækkene naas. Endvidere har man ved Anbringelsen af de min- dre Brandstationer — Vagtstationerne — rundt om i Byen sat sig