Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE 109 gennem Kviksølvet i begge Rør, idet Kviksølvet forbindes med de ydre Ledninger ved Platintraade, der er indsmeltet i Glasset ved M, N, P og P. Strømmen gaar endvidere gennem Elektromagneten E, der altsaa er magnetisk og holder Ankeret A tiltrukket. Saa snart Hvilestrømmen afbrydes af en eller anden Grund, falder Ankeret ned og slutter derved en Strøm gennem Klokken K fra det samme Bat- teri. Elektromagneten og Ankeret danner altsaa et Slags Relæ. Betragter vi Glasrøret I, ser vi, at den ene lodrette Gren er aaben, den anden lukket, og i den sidst- nævnte er der oven over Kvik- sølvet lidt flygtig (let fordam- pende) Væske, som i de nyere Konstruktioner helt udfylder Rummet op til Glasset. Stiger Temperaturen til en vis bestemt Værdi (omtrent Væskens Koge- punkt), udvikler Væsken Damp, som trykker Kviksølvet ned un- der Platintraaden; derved bry- des Hvilestrømmen, og Klokken ringer. — Temperaturkon- takt e n Z skulde altsaa kende Skadeild fra Kakkelovnsild eller anden uskadelig Varme derpaa, at Skadeilden giver højere Tem- peratur. Glasrøret II er lukket i begge Ender, og i begge Grene findes der en flygtig Væske over Kvik- sølvet; over Væsken findes kun dens egen Damp. Naar begge Grene er lige varme, trykker Dampen lige stærkt begge Steder, og Kviksølvet staar derfor lige højt i de to Grene, hvad enten Temperaturen er høj eller lav. Uden om den ven- stre Rørgren er der imidlertid anbragt et Hylster af et Stof, der leder \ armen daarligt, f. Eks. en Gummislange, saa at denne Rørgren er vanskeligere at varme op end den anden; og dersom den udækkede Rørgren blot bliver en lille Smule — f. Eks. et Par Grader — varmere end den dækkede, vil Damptrykket i den udækkede Gren faa saa stærkt et Overtag, at Kviksølvet drives ned under Platintraaden, og Strøm- men brydes. Tænker vi os nu, at Glasrøret er anbragt nær Loftet i en kold Stue, og at her af en eller anden Grund bryder Ild i noget