Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
108 ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE brandstation viser Tegnkasser el. desk, hver Gang en Sprøjte kører ud fra eller vender hjem til en af Byens Stationer, saa at det altid kan ses, hvor mange Sprøjter der haves til Raadighed. At Brandvæsenet kan være paa Pletten 10 Minutter efter, at en Ildebrand opdages, er en fortræffelig Ting, men ikke mindre vigtigt er det, at Opdagelsen sker hurtigt efter Antændelsen; hurtig Opdagelse kan ofte overflødiggøre Brandvæsenets Hidkaldelse, sildig Opdagelse kan gøre dets Arbejde unyttigt. Til en fuldstændig Ordning af For- svaret mod Ildens Angreb hører der foruden de foran nævnte For- anstaltninger tillige Forholdsregler til hurtig Opdagelse af enhver op- staaende Ildebrand. Ogsaa hertil kan den elektriske Strøm hjælpe os. Vi kan i de Lokaler, som vi vil betrygge, anbringe elektriske Appa- rater, der gør Tjeneste som Brandvagt og melder, hvis der udbryder Brand. Saadanne selvvirkende Brandalarmer kan enten blot alarmere Husets Folk eller umiddelbart sende Meldingen til den nærmeste Brandstation; dette sidste er ikke ualmindeligt i England og Amerika. I Belgien har man endog forsøgsvis ved traadløs Telegrafi indrettet det saaledes, at en elektrisk Brandvagt i et Hus uden nogen- somhelst Ledningsforbindelse med Brandstationen kunde tilkalde Brand- væsenet. Det er i og for sig en meget let Sag at tilvejebringe en »Tempeia- turkontakt«, d. v. s. en eller anden Indretning, som ved Temperatur- stigning kan slutte eller afbryde en elektrisk Strøm og derved f. Eks. bringe en elektrisk Klokke til at lyde, og der er i Virkeligheden kon- strueret mangfoldige selvvirkende elektriske Brandalarmer. Men i Praksis maa der stilles mange strænge Fordringer til en selvvirkende Brandalarm. Den maa virke sikkert, og den maa alarmere i lide. Den maa kontrollere sig selv og melde, hvis der kommer noget i Vejen med Apparaterne. Og den maa paa den anden Side ikke være for villig til at alarmere; den skulde f. Eks. gærne kunne kende Forskel paa Kakkel- ovnsild og Skadeild. Videst i Retning af at forlige disse til Dels indbyrdes modstridende Fordringer naar vistnok en dansk Brandalarm — den saakaldte Auto- pyrofon —, der er opfundet af C. Hilkier og senere udviklet videre af Firmaet Tvermoes & Abrahamson. Den har allerede vundet Ud- bredelse uden for Landets Grænser, og den vakte megen Opmærk- somhed paa en elektrisk Udstilling i London 1905. En simpel Form af Avtopyrofonen er vist skematisk i Fig. 99. — Øverst ses den egentlige »Brandvagt«, den saakaldte Detektor, der be- staar af 2 Temperaturkontakter I og II, der begge er bøjede Glasrør med Kviksølv. Fra Batteriet B sendes en stadig Strøm (Hvilestrøm)