Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE 107 Mellemtiden bringer Haandtagets Drejning ad rent mekanisk Vej en fri Klokke oven paa Brandalarmen til at ringe stærkt. — Den ond- artede Kaadhed at give falsk Brandalarm bliver derved ret risikabel for L døveren, da Ringningen kan tiltrække en Politibetjent eller andre, der vil haandhæve Ordenen. Foruden Gadebrandalarmerne findes der lignende Brandalarmer i mange Bygninger f. Eks. i Teatre, Hospitaler og nogle Fabrikker. Saa snart der ringes fra en Brandalarm, alarmeres Mandskabet avtomatisk, og Lyset tændes i alle Lokaler. Fig. 98. Telegraflokalet paa en københavnsk Brandstation. I hver Brandalarm findes en Telefon, der kan indskydes i Led- ningen, saa at der under en Brand kan føres Samtale med Stationen fra den Brandstedet nærmeste Alarm. Endvidere kan der telefoneres mellem Vagtstationerne og Hovedstationen, og ved en Ledningskreds gennem alle Stationerne staar de i Telegraf forbindelse indbyrdes. Mange Steder tages Elektriciteten ogsaa paa andre Maader i Brand- væsenets Tjeneste. I nogle Byer er en Del af Brandvognene elektriske Motorvogne, og undertiden drives selve Sprøjten ved elektrisk Driv- kraft (fra Sporvejsledningerne) i Stedet for ved Damp. — Paa mange Brandstationer tænder den vagthavende ved Drejning af et Haandtag Lamper rundt om i Stalde, Vognskur o. s. v., samtidig med at lian alarmerer Mandskabet; dette kan gøres, hvad enten der bruges elek- trisk Lys eller Gas med elektrisk Tænding. — Paa Chikagos Hoved-