Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE 119 Den her beskrevne »Visertelegraf«, som skyldes det store tyske Firma Siemens & Halske, anvendes bl. a. i den tyske Flaade baade som Maskintelegraf, Kedeltelegraf og til meget andet. Men forøvrigt kan man paa mange andre Maader indrette elektriske Visertelegrafer, hvor en Viser af Strømmen føres hen over en Skive et Sted derved, at et Haandtag drejes et helt andet Sted. Naar der i Stedet for be- stemte Ord, som skal signaliseres, anbringes Bogstaver paa Skiven, kan man ved at lade Viseren pege paa det ene Bogstav efter det andet stave hvilkesomhelst Ord og Sætninger. Da denne Telegraferingsmaade er let at anvende uden særlig Uddannelse, har den vundet Indgang paa mange Omraader f. Eks. indenfor Brandvæsenet; bl. a. er Visertelegrafi indtil de seneste Aar benyttet af det københavnske Brandvæsen, der imid- lertid nu er gaaet over til almindelig Morsetelegraf i. Ved Visertelegrafen S. 117 krævede de 3 Elektromagneter jo 3 Fremled- ninger foruden den fælles Tilbageled- ning. Paa Skibe gør dette ikke saa meget, men paa længere Afstand skulde man gærne kunne nøjes med en enkelt Strømkreds — med 2 Traade eller 1 Traad og Jorden som Tilbageledning. Man kan da anvende Visertelegrafer, hvor Modtagerens Viser bevæges af et »Medføringsværk« af lignende Art som det Kg. 108 viser. Hver Gang Afsenderens Haadntag flyttes et bestemt lille Stykke over sin Skive, sendes der en Strøm til Mod- tageren, hvor Strømmen gør en Elektromagnet A magnetisk, saa at den tiltrækker sit Anker a. Dettes Forlængelse b bærer yderst ude en Pind c, som skubber et Tandhjul med skraat skaarne Tænder en Tand frem, hver Gang Ankeret tiltrækkes; herved flyttes Viseren et Stykke frem over sin Skive, saa at den ligesom ved Maskintelegrafen stadig kommer til at følges med Afsenderens Haandtag naar de begynder ved samme Udgangspunkt. Modhagen d hindrer Hjulet i at gaa den forkerte Vej. — Denne Ordning kan dog ikke — i hvert Fald ikke uden betydelige Udvidelser — anvendes, naar Haandtag og Viser skal følges ad i begge Omdrejningsretninger. Vi har i det foregaaende forudsat, at Visertelegrafers Afsendere havde et Haandtag, som bevægedes af et Menneske; men i talrige Til- fælde anvendes selvvirkende Visertelegrafer, hvor en