Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE
119
Den her beskrevne »Visertelegraf«, som skyldes det store tyske
Firma Siemens & Halske, anvendes bl. a. i den tyske Flaade baade
som Maskintelegraf, Kedeltelegraf og til meget andet. Men forøvrigt
kan man paa mange andre Maader indrette elektriske Visertelegrafer,
hvor en Viser af Strømmen føres hen over en Skive et Sted derved,
at et Haandtag drejes et helt andet Sted. Naar der i Stedet for be-
stemte Ord, som skal signaliseres, anbringes Bogstaver paa Skiven,
kan man ved at lade Viseren pege paa det ene Bogstav efter det andet
stave hvilkesomhelst Ord og Sætninger. Da denne Telegraferingsmaade
er let at anvende uden særlig Uddannelse, har den vundet Indgang
paa mange Omraader f. Eks. indenfor
Brandvæsenet; bl. a. er Visertelegrafi
indtil de seneste Aar benyttet af det
københavnske Brandvæsen, der imid-
lertid nu er gaaet over til almindelig
Morsetelegraf i.
Ved Visertelegrafen S. 117 krævede
de 3 Elektromagneter jo 3 Fremled-
ninger foruden den fælles Tilbageled-
ning. Paa Skibe gør dette ikke saa
meget, men paa længere Afstand skulde
man gærne kunne nøjes med en enkelt
Strømkreds — med 2 Traade eller 1
Traad og Jorden som Tilbageledning.
Man kan da anvende Visertelegrafer,
hvor Modtagerens Viser bevæges af et »Medføringsværk« af lignende
Art som det Kg. 108 viser. Hver Gang Afsenderens Haadntag flyttes
et bestemt lille Stykke over sin Skive, sendes der en Strøm til Mod-
tageren, hvor Strømmen gør en Elektromagnet A magnetisk, saa at
den tiltrækker sit Anker a. Dettes Forlængelse b bærer yderst ude en
Pind c, som skubber et Tandhjul med skraat skaarne Tænder en Tand
frem, hver Gang Ankeret tiltrækkes; herved flyttes Viseren et Stykke
frem over sin Skive, saa at den ligesom ved Maskintelegrafen stadig
kommer til at følges med Afsenderens Haandtag naar de begynder
ved samme Udgangspunkt. Modhagen d hindrer Hjulet i at gaa den
forkerte Vej. — Denne Ordning kan dog ikke — i hvert Fald ikke
uden betydelige Udvidelser — anvendes, naar Haandtag og Viser skal
følges ad i begge Omdrejningsretninger.
Vi har i det foregaaende forudsat, at Visertelegrafers Afsendere
havde et Haandtag, som bevægedes af et Menneske; men i talrige Til-
fælde anvendes selvvirkende Visertelegrafer, hvor en