Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

120 ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE Viser angiver, hvorledes en eller anden Mekanisme langt borte bevæger sig. Til at vise Rorets Stilling kan man f. Eks. i Skibe indrette elek- triske »Rorvisere« efter ganske samme Princip som Maskintelegrafer, — blot er det her Rorakslen og ikke Kaptajnens Haand, der drejer Afsendermekanismen. Meget almindeligt anvendes elektriske »Vandstandsvisere«, der an- giver Vandets Stigen og Falden i en Sø, Brønd eller anden Vandbe- holder, idet en »Svømmer« ved en Kæde og et Tandhjul bevæger en Visertelegrafs Afsender og derved f. Eks. for hver Centimeters eller Tommes Stigen eller Falden sender en Strøm hen til en Modtager dér, hvor man vil kontrollere Vandstanden. Saa at sige enhver Bevægelse kan ved Visertelegrafi kontrolleres, maales, eller optegnes paa Apparater i lang Afstand, naar blot Bevæ- gelsen er stærk nok til at frembringe en Række Strømslutninger uden derved selv at blive forstyrret. Men ved meget svage Bevægelser op- staar der særlige Vanskeligheder. En Kompasnaal kunde man f. Eks. vanskelig lade slutte og afbryde Strømmen uden at formindske dens Bevægelighed, og dog vilde Visertelegrafi netop her være i høj Grad ønskelig; thi de almindelige Styrekompasser har desværre i mange af Nutidens Skibe faaet meget andet at interessere sig for end Nord- polen; ikke blot Skibets Jærnmasser, men ogsaa stærke elektriske Strømme til Belysning o. desl. frister Sømandens Vejviser til Utro- skab. For nogle Aar siden kom f. Eks. et stort Skib ud af sin Kurs og strandede, fordi et Strømkabel under en Reparation var blevet lagt hen over noget Jærn i Kompassets Nærhed og havde magnetiseret dette Jærn — det var forøvrigt en Jærnkugle, som netop var anbragt ved Kompasset for at ophæve Virkningen af Skibets Jærnmasser. Man sørger i mange Skibe for at faa et paalideligt Kompas, hvormed Ski- bets Styrekompas og andre Kompasser af og til kan sammenlignes, idet man anbringer dette Normalkompas eller Hovedkompas paa et særlig gunstigt Sted fjærnet fra større Jærnmasser, i Reglen højt til Vejrs. Kunde man nu faa Hovedkompasset til umiddelbart ved Viser- telegrafi at angive sin Stilling paa Modtagerapparater rundt om i Skibet, kunde disse træde i Stedet for de andre mindre paalidelige Kompasser. Som et smukt Forsøg paa at løse denne Opgave skal her nævnes en af det Siemenske Firma konstrueret Kompastelegraf. Over Midten af Kompasskiven (»Rosen«), der i Skibskompasser er fast forbundet med Magneten, anbringes en elektrisk Glødelampe; gennem et horn' formet Udsnit i en stanniolbelagt Glimmerskive paa Rosen falder et Bundt Straaler fra Lampen ned og træffer nogle fine Metaltraade, som findes under Rosen, Straalerne opvarmer disse Traade, og derved for-