Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE 121 andres deres Ledningsmodstand for Elektriciteten og altsaa ogsaa Styr- ken af Strømme, som gaar gennem dem. Idet Kompasrosen drejer sig i Forhold til Kompassets faste Dele (egentlig er det jo disse, der drejer sig med Skibet, medens Kompasmagneten med Rosen bevarer sin Stil- ling) vil Straaleme snart træffe nogle af Traadene, snart andre af dem, og de deraf følgende Strømforandringer udnyttes til Visertelegrafi paa en eller anden Maade. Rundt om i Skibet anbringes Modtagerappa- rater, der kaldes Kompasser og ser ud som Kompasser, idet de frem- viser en Kompasrose; men denne Rose styres ikke af Jord magnetismen, men af elektriske Strømme, som tvinger den til stadig at vise nøj- agtigt som Hovedkompassets Rose, og det til Trods for, at denne har bevaret sin Bevægelighed fuldstændig ubeskaaret. — Forsøg med denne Kompastelegraf i et tysk Krigsskib skal have givet gunstige Resultater. Den Omstændighed, at Metaltraades Modstand forandrer sig med deres Var- megrad kan ogsaa paa forskellig Maade benyttes til Temperatur maaling dels til Temperaturmaaling paa Afstand, f. Eks. dybt nede i Havet, dels til meget fine Maalinger. Det er ad denne Vej mu- ligt at maale Temperaturstigninger langt under en Milliontedel Grad, hvorved man f. Eks. kan mærke Varmestraalingen fra de større Fiksstjærner, skønt en Stjærne som Vega i Lyren ikke sender os mere Varme, end vi vilde faa fra et Stearinlys i 2—3 Mils Afstand om Luften ikke standsede Straalerne. " Elektriske Ure. Ved at tage Elektriciteten i sin Tjeneste har Urmagerkunsten i de senere Aar gjort en Række Fremskridt, som maa ligestilles med nogle af de største i Urenes Historie. »Selvoptrækkende« Ure, som kan holde sig i Gang i Aarevis, kan ved elektriske Midler laves uden store, tunge Mekanismer. — At bringe Ure til at give Signaler eller at sætte en eller anden Virksomhed i Gang paa bestemte Tider bliver en let Sag, naar den elektriske Strøm tjener som Mellemled. — Den vanskelige Opgave at gøre store Taarnure til nøjagtige og paalidelige Tidsvisere løser Elektriciteten paa en simpel og tilfredsstillende Maade. — Og den tidligere rent uløselige Opgave, at faa mange vidt adskilte Ure til stadig at følges ads kan den elek-