Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE
121
andres deres Ledningsmodstand for Elektriciteten og altsaa ogsaa Styr-
ken af Strømme, som gaar gennem dem. Idet Kompasrosen drejer sig
i Forhold til Kompassets faste Dele (egentlig er det jo disse, der drejer
sig med Skibet, medens Kompasmagneten med Rosen bevarer sin Stil-
ling) vil Straaleme snart træffe nogle af Traadene, snart andre af dem,
og de deraf følgende Strømforandringer udnyttes til Visertelegrafi paa
en eller anden Maade. Rundt om i Skibet anbringes Modtagerappa-
rater, der kaldes Kompasser og ser ud som Kompasser, idet de frem-
viser en Kompasrose; men denne Rose styres ikke af Jord magnetismen,
men af elektriske Strømme, som tvinger den til stadig at vise nøj-
agtigt som Hovedkompassets Rose, og
det til Trods for, at denne har bevaret
sin Bevægelighed fuldstændig ubeskaaret.
— Forsøg med denne Kompastelegraf i et
tysk Krigsskib skal have givet gunstige
Resultater.
Den Omstændighed, at Metaltraades
Modstand forandrer sig med deres Var-
megrad kan ogsaa paa forskellig Maade
benyttes til Temperatur maaling
dels til Temperaturmaaling paa Afstand,
f. Eks. dybt nede i Havet, dels til meget
fine Maalinger. Det er ad denne Vej mu-
ligt at maale Temperaturstigninger langt
under en Milliontedel Grad, hvorved man
f. Eks. kan mærke Varmestraalingen fra
de større Fiksstjærner, skønt en Stjærne som Vega i Lyren ikke sender
os mere Varme, end vi vilde faa fra et Stearinlys i 2—3 Mils Afstand
om Luften ikke standsede Straalerne. "
Elektriske Ure. Ved at tage Elektriciteten i sin Tjeneste har
Urmagerkunsten i de senere Aar gjort en Række Fremskridt, som
maa ligestilles med nogle af de største i Urenes Historie.
»Selvoptrækkende« Ure, som kan holde sig i Gang i Aarevis, kan
ved elektriske Midler laves uden store, tunge Mekanismer. — At bringe
Ure til at give Signaler eller at sætte en eller anden Virksomhed i Gang
paa bestemte Tider bliver en let Sag, naar den elektriske Strøm tjener
som Mellemled. — Den vanskelige Opgave at gøre store Taarnure til
nøjagtige og paalidelige Tidsvisere løser Elektriciteten paa en simpel
og tilfredsstillende Maade. — Og den tidligere rent uløselige Opgave,
at faa mange vidt adskilte Ure til stadig at følges ads kan den elek-