Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

122 ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE triske Strøm løse ikke blot for 10 eller 100 Ure, men for over 1000 Ure spredte over en hel By. - Den mest ligefremme Maade, paa hvil- ken flere Ure kan bringes til at følges ad, bestaar den, at et Ur - Hoveduret eller Centraluret - med visse Mellemrum (f. Eks. hvert Sekund eller hvert Minut) slutter en elektrisk Strøm, som fører Vi- serne paa de andre Ure - Biurene - et Stykke frem; hvis dette sker en Gang hvert Minut, kaldes Urene »Minutspringere«. Dette er jo i Virkeligheden, hvad vi i forrige Stykke kaldte Viser- telegrafi, og det i Fig. 108 S. 119 fremstillede Værk kan uden videre benyttes som Minutspringerværk; da Tandhjulet netop har 60 Tænder, vil det ved Strømslutning hvert Minut gaa l Gang rundt i en Time, saa at man ligefrem kan anbringe Minutviseren paa dets Aksel. 3 ime- viserakslen forbindes ligesom i et almindeligt Ur med Minut viser akslen ved en passende Tandhjulsforbindelse. Fuldt betryggende kan den her skildrede Ordning dog ikke siges at være. Hvis enten Strømmen eller Minutspringermekanismen skulde svigte af en eller anden Grund, gaar det paagældende Biur i Staa; op- hører Standsningsaarsagen atter, gaar Urviserne videre, som om intet var hændt, og Uret kan da narre Folk, der stoler paa det, og ikke aner, at det har staaet i nogen Tid. Naar alle Biurene er samlede i et Byg- ningskompleks som f. Eks. en stor Banegaard eller et Fabriksanlæg,, hvor en Opsynsmand hyppig kan efterse dem alle, og naar tillige An- læggets tekniske Udførelse er god, bliver Faren for slige Skuffelser imidlertid ringe. Fordelen ved det elektriske System skulde nærmest være den, at det er billigere at bruge Biure, der jo kun er elektrisk drevne Viserværker, rundt om i talrige Lokaler end at forsyne a e disse Lokaler med selvstændige, gode Ure, hvis Pasning (Optrækning og Regulering) tilmed vilde kræve en hel Del Aibejde. 3 For Ure spredte over en hel By er den mest praktiske Fremgangs- maade vistnok den, der anvendes i København, hvor et Centralur holder henimod 2000 Ure til at gaa rigtigt. ~ jDisse Ure, som ses rundt om i Byen, kendelige ved Indskriften »Dansk Normaltid«, kan vi kalde Abonnenturene; de er hver for sig fuldstændige Ure med deres egen (elektriske) Drivkraft, og de staar ikke til Stadighed under Centralurets Ledelse, men de stilles derinde fra hver fjerde Time, og hvis et Ur i Mellemtiden er naaet at komme mere encl 1 Minut bagefter eller foran, vil man inde paa Urcentralen mærke, at der er noget galt paa F ærde. ' lVi skal mi se, hvorledes dette opnaas. Paa omstaaende Billede fra Urcentralen, der ligger i Vestergade, ses til venstre et Kontrolapparat, til højre Centraluret. Dette drives