Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

124 ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE Centraluret slutter med korte Mellemrum en Strøm fra Strømkilden til alle Hovedledninger; men ved hver saadan Strømslutning gaar der kun Strøm gennem ét Ur ved hver Hovedledning; dette ene Ur stilles da af Strømmen, medens de andre ikke mærker noget til den. Hvorledes dette kan lade sig gøre, bliver forstaaeligt ved den ske- matiske Tegning Fig. 111. Her ses en enkelt Hovedledning og nogle af de tilhørende Stikled- ninger til Abonnenture; disse er betegnede ved Numre, Ledningerne ved punkterede Linjer; J er Jordpladerne. Af Central ur et ses kun den egentlige Strømslutningsmekanisme,, der for Simpelheds Skyld er tegnet Fig. 111. Ledningsforbindelse mellem Centralur og Abonnenture. som en Skive med en Række Knaster med hver sit Nummer. Idet Uret drejer Skiven rundt, kommer den ene Knast efter den anden til at røre ved et Fremspring paa en Metalstang. Hver Gang dette sker, sluttes en Strøm, som gaar fra Strømkilden til Meta]stangen, gennem denne og Skiven, der ogsaa er af Metal, til en flad Metalfjeder, som glider mod Skivens Aksel og fra Fjederen videre gennem Hoved- ledningen ud i Byen. Forinden passerer Strømmen dog en Elektro- magnet i et Kontrolapparat; idet Elektromagneten faar Strøm og bli- ver magnetisk, tiltrækker den sit Anker, som er anbragt paa en fjed- rende Stang med en Spids paa Enden; derved føres Spidsen ind mod en Papirstrimmel, som af et Urværk stadig bevæges forbi Spidsen; paa denne Strimmel ridser Spidsen da en lille Prik for hver Strøm- slutning. — Følger vi nu Hovedledningen og Stikledningerne ud til de enkelte Abonnenture, ser vi her en lignende Strømslutningsmeka- nisme som inde ved Centraluret, men Skiverne har kun hver én Knast, og kun naar denne staar i en ganske bestemt Stilling — nemlig som