Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE 127 ophænges oppe i Taarnet over Lofter, som de kunde knuse fuldstændig ved et Fald; disse vældige Lodder og det kolossale Hjulværk m. m. optog stor Plads i Taarnet og krævede stærke bærende Dele; og at faa et saadant Værk nøjagtigt reguleret ved Hjælp af et Pendul var i højeste Grad vanskeligt, tilmed da Pendulet, hvis det ophængtes højt afbryder Strøm til ren; idet tages fra tetsværks kan den sagtens blive oppe i Taarnet, i mange Tilfælde kunde forstyr- res af Taarnets Sving- ninger under Storme. Ved den elektriske Drift slipper man for det før- ste for Lodderne. I Ste- det for dem anbringes noget under Urskiven en Elektromotor, som ved faa og simple Mel- lemled (»»Skruer uden Ende« og Tandh jul) kan sætte Viserne i Bevæ- gelse. Og nede paa et bestemt Sted i Bygnin- gen stilles et nøjagtigt gaaende Ur — Lede- uret — der slutter og den elektriske Elektromoto- denne Strøm et Elektrici- Ledninger, Fig. 113. Fra Raadhustaarnets elektriske Klokkespil. stærk nok til at overvinde enhver Hindring, som Vind, Snelæg o. s. v. kan sætte mod Visernes Bevægelser. I Reglen indrettes det saaledes, at Ledeuret hvert Minut slutter en forholdsvis svag, kortvarig Strøm gennem en Elektromagnet, som er anbragt oppe ved Elektromotoren. Denne Elektromagnet slutter saa en stærkere Strøm gennem Elektromotoren; der da sætter Viserne i Bevægelse. Strømmen gennem Elektromotoren vedvarer, indtil Minut- viseren netop er flyttet en Minutstrækning frem; naar dette er sket, afbryder Mekanismen selv Strømmen, der først atter kommer i Gang ved næste Strømslutning fra Ledeuret. Det betydeligste elektriske Taarnursanlæg, som hidtil er udført, er