Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
128
ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE
Fig. 114. Det elektromagnetiske Hammertræk.
maaske det, der findes i Københavns nye Raadhus. Dets elektriske
Del er planlagt og bragt i Udførelse af Firmaet Kemp & Lauritzen,
som her til Dels har maattet løse helt nye Opgaver, navnlig ved Slag-
værket med dets Klokkespil. I Stedet for at lade en Elektromotor
virke paa et mekanisk Slagværk med Trækstænger el. lign, op til de
enkelte Klokkehamre tog man Skridtet henimod elektrisk Drift fuldt
ud, og gjorde selve Klokkehamrene til »elektriske Hamre«, d. v. s. Hamre
som umiddelbart bevæges ved elektromagnetisk Tiltrækningskraft.
Der findes 1 større
Klokke til Timeslag og
4 mindre, som hver af
Timens Kvarterer spiller
en bestemt Melodi og til-
lige Kl. 6 og Kl. 12 ud-
fører et Efterspil. Fig.
113 viser en af de min-
dre Klokker, og under
denne ses Hammeren.
Den dannes af en Vægt-
stang med Hammerho-
vedet yderst til venstre;
lidt til højre for Vægt-
stangens Omdrejnings-
punkt er fastgjort et
Staaltraadstov, som over
en Trisse er ført ned til
en Stang i den hule Op-
stander, der bærer Ham-
mervægtstangen ; den
nævnte Stang gaar ned
gennem Loftet i Lokalet under Klokkerne og bærer her en langsti akt
Jærnklods, som passer ind i Hulheden i en i Loftet fastgjort Traad-
spole. Naar der sendes en elektrisk Strøm gennem denne Traadspole,
trækkes Jærnklodsen ned i den (smlgn. S. 60), og ved det beskrevne
Stang- og Traadtræk drejes Hammervægtstangen da saaledes, at Ham-
merhovedet slaar mod Klokkens Inderside, Et Øjeblik inden Hammer-
hovedet naar Klokken, afbrydes Strømmen, saa at Hovedet kun naar
op til Klokken paa Grund af den Fart, det har faaet, og straks efter
falder tilbage igen. Hvad der i Fig. 113 ses ved den højre Ende af
Hammervægtstangen, er en lille Mekanisme, der tjener til at bringe
Hammeren hurtigt i Ro efter Slaget. Fig. 114 viser en Del af Lokalet