Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE 129 under Klokkerne; i Midten af Billedet ses den faste Traadspole og den ophængte Jærnklods til den store Klokke; til højre for den ses en af de mindre Klokkers Traadrulle og Jærnklods. Da Klokkerne hænger 30 Meter (96 Fod) over Urskivernes Midte og mer© end 90 Meter over Raadhuspladsen, 6r det en stor Foidel, at man her oppe kan nøjes med at have Klokkehamrene med de tilhø- rende Traadruller og Jærnkærner og forøvrigt undgaar alle mekaniske Forbindelsesled med Værker længere nede. Strømmen sendes til Traad.rulierne fra et >>Kontaktværk«, som drives af en Elektromotor og er anbragt nede under Urskiverne i samme Lo- kale som den Elektromotor, der bevæger Viserne. Kontaktværket be- staar af 3 Valser med fremspringende Metalstykker (Kontaktstykker), der under Valsens Omdrejning træffer paa Kontaktfjedre og derved slutter Strømme til Traadrullerne. De talrige elektriske Forbindelser mellem Klokkernes Ti aadrulier, Kontakt valserne, disses Elektromotor, Viserværkets Elektromotor, Le- deuret m. m. bevirker, at det hele Anlæg er meget indviklet og sammen- sat. Desuden staar Ledeuret ikke blot i Forbindelse med Taainuiet, men ogsaa med Kontorure rundt om i Raadhuset, disse faar Strøm fra Ledeuret hvert Minut. Selve Ledeuret, der er anbragt i Raadhusets Oplysningskontor, har elektrisk Drivkraft. Vil man have et Ur til at give Signaler paa Afstand el. desl. paa bestemt Klokkeslet, forsyner man det med en eller anden Kontakt- indretning, som kan indstilles til paa det ønskede Klokkeslet at slutte (eller afbryde) en elektrisk Strøm, der saa besørger det videre for- nødne. Kontaktindretningen kan laves paa mangfoldige Maader. Vær- ket kan f. Eks. indeholde en Skive med Huller langs Omkredsen; i disse Huller kan man indsætte Stifter, som idet Skiven drejes rundt af Urværket, træffer paa et eller andet Fremspring og derved slutter en Strøm. Man kan ogsaa lade Viserne selv under deres A andring slutte Strammen. idet de træffer paa Metalstykker eller Metalfjedre. Selv et Lommeur kan uden store Ændringer indrettes til Signalur f. Eks. paa den af en dansk Urmager Andersen angivne Maade, der er frem- stillet i Fig. 116. Her er en Metalskive a anbragt paa Timeviserens Aksel, saa at den følger med under Viserens Bevægelse; i Glasset er indsat en fjedrende Metalpind d, hvis ene Ende netop kan naa at be- røre en lille Knast b, som sidder paa den omtalte Metalskive; Pindens anden Ende stikker ud gennem Glasset og ender her i en Metalknop c. Naar nu Enderne af en elektrisk Ledning, der fører gennem et Batteri og en elektrisk Klokke, forbindes med henholdsvis Crhanken og Me- talknoppen, saa vil der i det Øjeblik, Knasten naar hen til Berøring 9 Helge Holst: Elektriciteten.