Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

130 ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLEß OG URE Fig. 115. Lommeur med paasat Strømslutter. af Metalpinden, sluttes en Strøm gennem Urhanken, Urets indre Me- taldele, den lille Metalskive, Knasten, Pinden, Knoppen, Lednings- traaden, Batteriet og Klokken, der altsaa ringer. Metalskiven er for- synet mecl Tal og kan drejes om Timeviserens Aksel, saa at Uret kan indstilles til at fremkalde Ringning, naar det ønskes. Paa denne Maade kunde f. Eks. Husbondens Lommeur, der hænger over hans Seng i Sovekammeret, vække Tjenestefolkene. At lade et Urs bevægede Dele umiddelbart slutte eller afbryde en stærk Strøm gaar paa Grund af den stærke Gnistdannelse ikke godt an; men man kan i dette Tilfælde f. Eks. lade en Stift, som føres af Urværket ved Tryk mod et Fremspring, sætte en særlig Strømslutter eller -afbryder i Virk- somhed; eller Uret kunde umid- delbart slutte en svag Strøm, som saa benyttes til at slutte den stær- ke Strøm; paa denne Maade bliver det f. Eks. muligt at lade et Ur tænde eller slukke elektriske Ga- delygter langt borte fra Uret, uden at Lampernes Stærkstrømslednin- ger behøver at være ført hen til Uret. Men bortset fra Forskellen mellem stærk og svag Strøm kan man sige, at det ikke kommer et Ur ved, hvad den Strøm, det slutter, skal bruges til. Den kan kalde Børnene i en Skole ind til Timen, vække en Gæst i et Hotelværelse, tænde eller slukke Lamper paa Trappegange og i Udstillingsvinduer paa de Tider, Ejeren ønsker, sætte Motorer i Gang, gøre et Sikrings- anlæg mod Tyve eller Brand rede til at virke om Natten fra et bestemt Klokl. eslet, prøve et saadant Anlæg hver Dag, bringe en Mine eller en Bombe til Sprængning (»Helvedesmaskiner«) o. s. fr. I mange Søstæder lader man et nøjagtigtgaaende Ur paa et be- stemt Klokkeslet give et Tidssignal, som kan ses fra Havnen, hvor de Søfarende da kan stille deres Kronometre efter det. I København hejses lidt før Kl. 1 en Kugle af Kurvefletning op paa en Stang paa Silopakhuset i Frihavnen, og en Spærremekairisme hindrer den fra at falde ned igen. Præcis Kl. 1 slutter et Ur paa astronomisk Observa-