Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTRISKE SIGNALER, STKRINGSMIDLER OG URE
131
torium en Strøm, der gennem en Ledning gaar hen til en Elektromag-
net i Spærremekanismen; derved udløses denne, saa at Kuglen falder.
Den samme Strøm bringer en Klokke til at ringe paa Hovedtelegraf-
stationen. Her har Telegrafisterne lidt forud (paa et andet Klokke-
signal) nedtrykket deres »Nøgler«, og naar Klokken lyder Kl. 1, slipper
de Nøglerne; dette mærkes rundt om i Landet paa Telegraf stationer,
som altsaa paa denne Maade faar Tidssignal. — Som Tidssignal for
Søfarende anvendes undertiden et Skud; dette er f. Eks. Tilfældet i
flere engelske Havnestæder, hvor saadanne Signalskud fremkaldes ved
en elektrisk Strøm, som har sin Oprindelse i Greenwich. Vi kan sige,
at Observatoriet her affyrer Skud rundt om ved Englands Kyster.
IV. ELEKTRICITETSVÆRKER OG LEDNINGSNET
FOR JÆVNSTRØM
Indledning. — Arbejdskraft eller Energi. — Dynamoer. — Strømmens For-
deling til Lamper og Motorer. — Forbrugsmaalere. — Akkumulatorer. —
Forbindelse mellem Dynamo, Balleri og Ledningsnet. — Et københavnsk
Jævnstrømsanlæg. — Mindre Centralanlæg. — Vindelektricitetsværker. — Farer
og Sikringsmidler.
Indledning. Det 18. Aarhundrede bragte Løsningen af den Op-
gave at drage Stenkullets slumrende Arbejdskraft frem i Dagen og
gøre den rede til at drive Maskiner. Det var Englænderen James Watt,
der ved at konstruere sin Sternpeldampmaskine løste den vigtigste og
vanskeligste Del af denne Opgave paa en praktisk Maade, og denne
Daad har faaet langt større historisk Betydning end alle Napoleons
Krige tilsammen. I den Grad satte Watts Gerning sit Præg paa den
kommende Tid, at man med god Ret kunde give det 19. Aarhundrede
Navnet Dampmaskinens Aarhundrede.
Det 19. Aarhundrede har imidlertid bragt Løsningen af en anden
Opgave, som betegner et mægtigt Skridt fremad i samme Retning.
Det var den Opgave at tvinge Arbejdskraft fra Naturens Kraftkilder
— Vandfald saa vel som Stenkulslejer — ind i en Metaltraad, føre
den med Traaden milevidt gennem Luften eller Jorden, sprede den
ud i alle Traadens Forgreninger og gøre den rede til atter at træde ud
af Traaden og gøre Nytte, i hvad Form det forlanges — som Drivkraft