Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
ELEKTRISKE SIGNALER, STKRINGSMIDLER OG URE 131 torium en Strøm, der gennem en Ledning gaar hen til en Elektromag- net i Spærremekanismen; derved udløses denne, saa at Kuglen falder. Den samme Strøm bringer en Klokke til at ringe paa Hovedtelegraf- stationen. Her har Telegrafisterne lidt forud (paa et andet Klokke- signal) nedtrykket deres »Nøgler«, og naar Klokken lyder Kl. 1, slipper de Nøglerne; dette mærkes rundt om i Landet paa Telegraf stationer, som altsaa paa denne Maade faar Tidssignal. — Som Tidssignal for Søfarende anvendes undertiden et Skud; dette er f. Eks. Tilfældet i flere engelske Havnestæder, hvor saadanne Signalskud fremkaldes ved en elektrisk Strøm, som har sin Oprindelse i Greenwich. Vi kan sige, at Observatoriet her affyrer Skud rundt om ved Englands Kyster. IV. ELEKTRICITETSVÆRKER OG LEDNINGSNET FOR JÆVNSTRØM Indledning. — Arbejdskraft eller Energi. — Dynamoer. — Strømmens For- deling til Lamper og Motorer. — Forbrugsmaalere. — Akkumulatorer. — Forbindelse mellem Dynamo, Balleri og Ledningsnet. — Et københavnsk Jævnstrømsanlæg. — Mindre Centralanlæg. — Vindelektricitetsværker. — Farer og Sikringsmidler. Indledning. Det 18. Aarhundrede bragte Løsningen af den Op- gave at drage Stenkullets slumrende Arbejdskraft frem i Dagen og gøre den rede til at drive Maskiner. Det var Englænderen James Watt, der ved at konstruere sin Sternpeldampmaskine løste den vigtigste og vanskeligste Del af denne Opgave paa en praktisk Maade, og denne Daad har faaet langt større historisk Betydning end alle Napoleons Krige tilsammen. I den Grad satte Watts Gerning sit Præg paa den kommende Tid, at man med god Ret kunde give det 19. Aarhundrede Navnet Dampmaskinens Aarhundrede. Det 19. Aarhundrede har imidlertid bragt Løsningen af en anden Opgave, som betegner et mægtigt Skridt fremad i samme Retning. Det var den Opgave at tvinge Arbejdskraft fra Naturens Kraftkilder — Vandfald saa vel som Stenkulslejer — ind i en Metaltraad, føre den med Traaden milevidt gennem Luften eller Jorden, sprede den ud i alle Traadens Forgreninger og gøre den rede til atter at træde ud af Traaden og gøre Nytte, i hvad Form det forlanges — som Drivkraft