Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

132 ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM for Maskiner, som Lys, som Varme eller som kemisk Virksomhed. Denne nye Kunst kan vi med en enkelt Betegnelse kalde den elektriske Stærk- strømsteknik. Ved den er Arbejdskraften blevet Menneskets ly- dige Tjener i en ganske anden Grad, end Watt kunde ane. da han tvang Kraften fra Kullet ind i sin Dampmaskines Cylinder. Det Grundlag, hvorpaa Stærkstrømsteknikken er bygget op, blev lagt af Michael Faraday (farradæ), da han i 1830 opdagede, at man kunde frembringe elektrisk Strøm ved mekanisk Arbejde (se S. 60). Derefter har en stadig voksende Hærskare af Vi- denskabsmænd og Tekni- kere arbejdet paa at føre Faraday’s Opdagelse vi- dere og gøre den anvende- lig i stor Stil paa det prak- tiske Livs forskellige Om- raader. Som den, der satte Kronen paa Værket og af- sluttede Stærkstrømstek- nikkens Barndomstid,maa vi nævne Amerikaneren Thomas A 1 v a Ed i- s o n. Det er interessant at sammenstille disse to Stor- mænd, —Videnskabsman- den og Opdageren Fara- day, Teknikeren og Op- finderen Edison. Begge har kæmpet sig frem fra Fig. 116. Michael Faraday. fattige Forhold. Faraday maatte tidlig tjene sit Brød som Lærling i en Boghandel, og Edison endnu tidligere som Avisdreng; og ud over den nødtørftige Skoleundervisning har ingen af dem faaet nogensom- helst regelmæssig Uddannelse; de var i allerhøjeste Grad selvlærte Mænd. Begge var utrættelige Arbejdsmennesker, der med Iver under- søgte og prøvede alt, hvad de fik at gøre med. Men Maalet for deres Undersøgen og Prøven var forskelligt. Alt hvad Faraday hørte og læste om Naturens Kræfter, prøvede han for at se, om det var rigtigt, og for at vinde en dybere Forstaa- else af Sagen. Og hans Forsken førte ham efterhaanden til en større Fortrolighed ed Naturkræfterne og deres Sammenhæng, end noget