Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
___________ _____________ _________ 140 ___________ ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM Damp, der forlader Cylinderen, tager Størstedelen af V armen med sig og afgiver den til Luften eller til Fortætnings vandet, hvis Dampen føres ind i en Fortætter. Vi kan derfor kun faa en lille Del af Varmen omdannet til mekanisk Arbejde, medens det derimod er let nok at faa alt Maskinens mekaniske Arbejde omdannet til Varme. Dampmaskinen har jo Varmen fra Kullene, der brænder under Ild- stedet; fra dem kommer altsaa Arbejdskraften. Kullene bestaar for største Delen af Grundstoffet »Kulstof«, og under Forbrændingen for- ener dette sig under Varmeudvikling med Luftens Ilt til en kemisk Forbindelse, nemlig Luftarten Kulsyre. Man siger, at Kullene havde »kemisk Energi«, der ved Forbrændingen omdannes til V arme. Det retteste var dog at sige, at Kullet og Ilten tilsammen havde den kemiske Energi, da det ene Stof er ligesaa nødvendigt som det andet; men da det kun er Kullene, der skal bringes til Dampmaskinen, me- dens Ilten er til Stede overalt, nævnes Ilten i Reglen ikke. Det blev før nævnt, at et Arbejde af en Hestekrafttime kunde frem- bringe ca. 650 Varmeenheder. Da nu et Kilogram Stenkul ved sin JBor- brænding giver 7—8000 Varmeenheder, indeholder det altsaa en Eneigi af 10—12 Hestekrafttimer; saa meget Arbejde skulde det kunne ud- rette, om al Varmen kunde blive til Arbejde. Selv i store, gode Damp- maskiner faar man imidlertid næppe stort mere end 1 Hestekratftime — i enkelte meget gunstige Tilfælde 1V2 — f°r 1 Kilogram Kul. Da vi altsaa ikke let kan faa stort mere end en Tiendedel af Kullets Energi udnyttet i en Dampmaskine, er den aabenbart meget langt fra Ide- alet af en Varmemaskine. Bedre udnyttes Energien i de saakaldte Eksplosionsmotorer, hvor et Stempel drives frem i en Cylinder ved Antænding og Eksplosion af Gas eller Petroleumsdamp, som tillige- med Luft er bragt ind i Cylindren bag Stemplet; ved den fuldkomneste Petroleumsmotor, Dieselmotoren, har man endog i visse Tilfælde været i Stand til at udnytte omtrent x/3 af Petroleummens kemiske Energi. Langt fuldkomnere Midler til Udnyttelsen af kemisk Energi har vi i de galvaniske Elementer. Lad os f. Eks. betragte et simpelt V olta- element bestaaende af et Glas med Svovlsyre, en Zinkplade og en Kob- berplade. Det indeholder kemisk Energi; thi ved Zinkens Opløsning i Syren opstaar der Varme ligesom ved Kuls Forbrænding paa et Ild- sted. Er Zinken godt amalgameret, opløses den først, naar Zinkpladen og Kobberpladen forbindes med hinanden ved en elektrisk Ledning. Der opstaar da en elektrisk Strøm, og man kan sige, at Elementets kemiske Energi bliver til elektrisk Energi. Denne bliver dog __ naar Strømmen ikke frembringer kemiske eller mekaniske Virk- ninger __ med det samme til Varme. Inde i Elementet og ude i den