Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM 139 første er Luften blevet sat i Bevægelse, den har altsaa overtaget en Del af Cyklistens Bevægelsesenergi. For det andet er der opstaaet Varme, hvor Hjulene trykkede mod Vejen, og hvor Cyklens enkelte Dele gled mod hinanden. Den udviklede Varme er her for ringe og spredt paa for mange Steder til, at man kan mærke den; men dersom en Jærnbanevogn i stærk Fart standses hurtigt ved, at der trykkes Bremseklodser mod Hjulene, saa bliver Klodserne (og Hjulene), som ved deres Gnidning skal ops uge Vognens store Bevægelsesenergi, me- get varme. Varmen er imidlertid selv en Form for Energi; thi Varme kan ud- føre Arbejde; det sker f. Eks. i en Dampmaskine, der netop henter sin Arbejdskraft fra Varmen i Ildstedet. Naar en Jærnbanevogn standses ved Bremsning, bliver Vognens Bevægelsesenergi altsaa ikke til intet; den forvandles blot til Varmeenergi. Paa samme Maade gaar det, naar et Lod eller en Fjeder driver et Urværk, Loddets eller Fjederens Energi bliver til Varme ved Hjulenes Gnidning. Varmen fra Bremserne eller Urværket breder sig ud til Omgivelserne; vi kan ikke faa den opsamlet og udnyttet i en Dampmaskine el. desk I disse som i mangfoldige andre Tilfælde gaar der altsaa praktisk talt — d. v. s. for os Mennesker — Energi tabt; men for Naturen sker det aldrig. Der gælder den Lov — Fysikkens Grundlov kan man kalde den —, at underalle Ener- giens Forvandlinger bliver Energimængden i Na- turen uforandret. Hvis man lod en Dampmaskines Aksel gaa ind i en Vandbeholder og herinde ved sin Omdrejning bringe to Plader til at gnide stærkt mod hinanden, saa vilde Maskinens Arbejde blive til Varme, og for hver Hestekraf ttime, Akslen afgiver, opstaar der henved 650 Varme- enheder, d. v. s. saa megen Varme, som kunde opvarme 650 Kilogram Vand 1 Grad Celsius eller 6% Kg- fra 0° til 100° C. eller forvandle lidt over 1 Kilogram koldt Vand til Damp af 100 Graders Varme. Tænker vi os nu, at den omtalte Vandbeholder var selve Dampmaskinens Kedel, saa vilde den frembragte Damp jo blive anvendt til at drive Maskinen, og dersom al den udviklede Varme førtes med Dampen hen til Maskin- cylinderen, og al Varmen her kunde forvandles til Arbejde, saa vilde vi atter faa 1 Hestekrafttime for hver 650 Varmeenheder; saafremt Maskinen slet ikke havde anden Modstand at overvinde end Gnidnin- gen mellem Pladerne, kunde den altsaa blive ved at holde sig selv i Gang, selv om Ilden under Kedlen slukkedes. 1 Virkeligheden kan dette naturligvis ikke lade sig gøre. En ikke ringe Del af Dampens Varme ledes bort gennem Kedelens, Damprøre- nes og Cylinderens Vægge, og det kan slet ikke undgaas, at den brugte