Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

138 ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM altsaa selv gennem et langt Stykke Vej udføre det Arbejde at over- vinde Gnidningsmodstanden mod Bevægelsen. Man siger, at Jærnbanetoget eller en anden Genstand, som er i Fart, har Bevægelsesenergi, medens det løftede Lod eller den spændte Fjeder har Plads- eller Stillingsenergi, idet Energien i disse Tilfælde skyldes Loddets Plads eller Stilling højt til Vejrs og den tvungne Stilling Fjederens forskellige Dele indtager i Forhold til hver- andre. Bevægelsesenergi og Pladsenergi er forskellige »Energiformer«. Et Vægtlod paa 3 Kilogram, der er anbragt saa højt oppe, at det kan komme til at synke 2 Meter, besidder i Kraft af denne Stilling en Pladsenergi af 3x2 = 6 Kilogrammeter, d. v. s. saa meget Ar- bejde kan det udføre ved at synke. Dette forstaar man lettest, hvis Loddet er ophængt i en Snor, som er ført over en Trisse og i sin anden Ende bærer et ligesaa tungt Lod, der holder det første Lod i Ligevægt. Giver man nu dette et lille Tryk, saa at det kommer i Bevægelse nedad, saa vil det andet hæves; og er Snoren meget tynd og Trissen meget letløbende, vil Bevægelsen af sig selv fortsættes med næsten uforandret Fart. Naar det første Lod er naaet de 2 Meter ned, er det andet sam- tidig løftet 2 Meter. Det første Lod har altsaa udført et Arbejde af 6 Kilogrammeter. Det har herunder mistet sin Pladsenergi, men det andet har samtidig faaet en ligesaa stor Pladsenergi. Her har vi saaledes et Eksempel paa, at Arbejdskraft eller Energi gaar over fra en Genstand til en anden. Energi kan ogsaa gaa over fra en Form til en anden. Naar en Cyklist staar højt oppe paa en Bakkeskraanmg, har han Pladsenergi. Anbringer han sig nu paa Cyklen (der antages at have Frihjul), kan han uden at bruge Pedalerne trille ned ad Bakken og faar derunder stærkere og stærkere Fart paa. Han mister 1 ladsenergi men faar Bevægelsesenergi i Stedet. Hvis der ved Bakkefoden begynde i en ny Bakke farer han videre op ad denne og mister nu Bevægelses- energi, men faar atter Pladsenergi. Dersom der hverken var Luftmod- stand eller andre Modstande mod Bevægelsen, vilde han paa den anden Bakke naa netop samme Højde som den, han gik ud fra paa den første, og den Pladsenergi, han begyndte med, var da blot blevet forvandlet først til Bevægelsesenergi, saa paany til Pladsenergi paa et andet Sted, men den var ikke formindsket under disse Forvandlinger. I Virke- ligheden naar man ikke saa højt op; en Del af Energien synes altsaa at være forsvundet; og havde Vejen nedenfor den første Bakke fortsat sig lige ud, vilde al Energien tilsyneladende være gaaet tabt, naar Cyklen standsede. . Noget er der dog kommet i Stedet for den tabte Energi. For det