Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM 137 denkanarbejde. Dersom Plovhestene i det nys anførte Eksempel trækker Ploven I Meter frem i Sekundet (svarende til omtrent % Mil i Timen), udfører de begge tilsammen Arbejdet 150 Kilogrammeter, hver af dem altsaa 75 Kilogrammeter, i Sekundet. Man siger da, at hver Hests »Arbejdshastighed« er 1 »Maskinhestekraft«. Denne Beteg- nelse skriver sig fra James Watt, der vilde gøre det lettere for Folk at danne sig en Forestilling om, hvormeget hans Dampmaskiner kunde udrette, og derfor angav deres Ydeevne i Hestekræfter, idet han reg- nede 1 Hestekraft til noget lignende som 75 Kilogrammeter i Sekundet. Betegnelsen Hestekraft er i Virkeligheden anskuelig og ret træffende. Forsøg har vist, at en nogenlunde stor Hest (af Vægt 500 Kg. el. 1000 Pund) kan yde 1 Hestekraft 8 Timer igennem i Løbet af en Dag, naar den arbejder under gunstige Forhold, hvilket vil sige Træk paa lige Bane med en Bevægelseshastighed af lidt over 1 Meter 1 Sekundet, — altsaa omtrent som i det anførte Eksempel. I en Heste- gang udnyttes Hestens Arbejdsevne mindre godt, navnlig hvis Bom- men er kort. I samme Betydning som Arbejdshastighed vil vi i det følgende, hvor det ikke kan misforstaas, i Reglen bruge Ordene Arbejdsydelse el er Arbejdsforbrug — efter Omstændighederne. Vi siger altsaa, at hver Plovhests Arbejdsydelse i vort Eksempel var 1 Hestekraft, og Plovens Arbejdsforbrug 2 Hestekræfter. Med en Arbejdshastighed af 1 Hestekraft vil en Hest eller en Damp- maskine i Løbet af en Time udføre et Arbejde af 270 000 Kilogram- meter (nemlig 75 i hver af Timens 3600 Sekunder). Dette Arbejde kaldes 1 Hestekrafttime (selv om det just ikke tager en Time), og denne Størrelse bruges meget almindelig som Enhed for Arbejde i Ste- det for en Kilogrammeter, der er ubekvemt lille at regne med, hvor det drejer sig om Dampmaskiners og Dynamoers Virksomhed eller deslige. I Elektroteknikken anvendes i Stedet for Hestekraft i Almindelighed en lidt større Enhed, der kaldes en Kilo watt og er godt lx/3 Heste- kraft (nøjagtigere 1,36); en »Kilowatt-time« er altsaa P/3 Hestekrafttime. Da Mennesker og Dyr kan udrette Arbejde, siger man, at de har Ai bejdskraft, Arbejdsevne eller Energi, som Fysikerne plejer at kalde det. Men ogsaa livløse Ting kan være i Stand til at udføre Arbejde og altsaa besidde Energi. En spændt Fjeder har Energi; i vore Lommeure besørges jo det Arbejde at drive Værket et Døgn eller mere af en Staalfjeder, som er blevet spændt ved »Optrapningen«. Et Vægtlod, der løftes til Vejrs, faar ved Løftningen Arbejdskraft eller Energi; lukker Lokomotivføreren for Dampen, saa at Maskinen ikke længere arbejder, saa løber Toget dog et langt Stykke videre; det kan