Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM
147
Tommelfingersiden). Strømmen vil altsaa søge at give Ringen Nord-
pol ved Sydpol ved Resultatet af den store Magnets og Strøm-
mens forenede Magnetiseringsbestræbelser bliver, at Ringen et Sted
mellem s og faar en Sydpol, som tiltrækkes af N, og et Sted mellem
n og en Nordpol, som tiltrækkes af S, og disse Tiltrækninger mod-
sætter sig aabenbart Ringens Drejning. Ogsaa paa selve Kobbertraa-
dene om Ringen vil der, naar de gennemløbes af Strømmen i Pilenes
Retning, virke Kræfter, der modsætter sig Drejningen. Jo stærkere
Strømmen er, des stærkere bliver Modstanden mod Bevægelsen, og des
større Arbejde koster Drejningen.
Af hvad der er sagt ovenfor, vil vi nu let kunne indse, at Gram-
mes Maskine ogsaa kan bru-
gessomElektromotor, d. v. s.
Ringen vil give sig til at løbe rundt og
kan derunder udføre et Arbejde, naar
man sender Strøm igennem dens Vindin-
ger. I Fig. 124 forestiller D en Gramme-
Maskine, hvis Anker af en eller anden
Drivkraft, f. Eks. en Dampmaskine, dri-
ves rundt og giver Strøm. Denne Strøm
ledes hen til en anden Grammemaskine
E af samme Bygning og gennemløber
Ankervindingerne her ganske ligesom i
D, som det fremgaar af Figuren. Strøm-
men om Ringen i Maskinen E vil da lige-
som i D søge at frembringe en Sydpol
Fig. 125. Seriedynamo (eller
Serieelektromotor).
foroven og en Nordpol forneden i Ringen, og Tiltrækningen mellem
den store Magnets Poler og Ringens Poler vil dreje Ringen rundt i
den Retning, Pilen viser, altsaa modsat D’s Ring. Ringens Aksel kan
nu under sin Omdrejning udføre et eller andet Arbejde, f. Eks. drive
en Maskinsav. Vi har altsaa her et Eksempel paa en elektrisk Kraft-
overføring fra Dampmaskinen til Maskinsaven ved Hjælp af de to
Gramme-Maskiner, — den strømfrembringende D (Dynamoen) og den
arbejdsudførende E (Elektromotoren).
Vi har i det foregaaende slet ikke omtalt, hvad Slags Magneter man
brugte i Grammes Maskine. Det kan være Staalmagneter, men for at
faa kraftige Virkninger af nogenlunde smaa Maskiner maa man bruge
Elektromagneter, der jo kan blive meget stærkere. Til Magnetisering
af Elektromagneterne — »Feltmagneterne« kalder man dem — kan
man benytte selve den Strøm, Maskinen giver. Fig. 125 viser, hvor-
ledes dette kan ordnes. Strømmen gennemløber, inden den træder ud
10*