Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
148 ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM Det er kun en Del af Feltmagneternes Jærn Fig. 126. Shuntdynamo. i den ydre Ledning, Elektromagneternes Traadvindinger. Hvis Elektro- magneternes Jærnkærner til at begynde med var fuldstændig umagne- tiske, vilde man slet ikke faa nogen Strøm ved at dreje Ankeret. Men naar de blot har været magnetiseret en Gang, vil der altid være lidt Magnetisme tilbage i Jærnet, saa at der til at begynde med kan op- staa en svag Strøm; denne forøger Jærnets Magnetisme, hvorved Strøm- styrken atter vokser; og saaledes arbejder Maskinen hurtig sig selv op til at give stærk Strøm. , der er beviklet med Ledningstraad; fra de beviklede Jærnkær- ner udgaar saa Jærn- klodser — de saakald- te Polsko —, der om- slutter Ankeret som vist i Fig. 125 og an- dre Billeder. At anvende Ma- skinens egen Strøm til Magnetisering af Feltmagneterne blev allerede i 1854 fore- slaaet af Danskeren Søren Hjort; men det var Tyskeren Werner Siemens — Grundlæggeren af det store Siemenske Firma —, der i Praksis indførte dette Princip (1866). Maskiner, hvor dette skete, kaldte man ti] at begynde med »dynamo-elektriske«, og deraf er saa for Stærk- strømteknikken strømfrembringende Maskiner opstaaet Navnet Dy- namo, som ofte anvendes, selv om de ikke magnetiserer sig selv; dette gør Jævnstrømsmaskiner dog altid. I Dynamoen Fig. 125 gaar jo al den Elektricitet, Ankeret udsender, gennem Elektromagnet be viklingen; der kræves under disse Omstændig- heder kun faa Vindinger til at frembringe stærk Magnetisering, og naar de tillige er af tyk Traad, svækker det ikke Strømmen synderligt, at den maa tjene som Magnetiseringsstrøm. En Dynamo af denne Art kaldes en Seriedynamo eller Hovedstrømsdynamo; den egner sig imidlertid kun til altid at udrette samme Arbejde, f. Eks. give Strøm til et bestemt Antal Lamper, der altid brænder samtidig, En Dynamo kan langt bedre rette sig efter de forskellige Krav, der stilles til den, naar den har den Ledningsordning, Fig. 126 viser.