Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

154 ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM ledet, men Arbejdskraften eller Energien er den egentlige Vare, som Forbrugeren køber og i Reglen maa betale efter den Mængde, han faar af den Ligesom en Mand maa betale en vis Sum for at leje en Hests Arbejdskraft i en Time, maa han betale en vis Sum for hver Gang han af de elektriske Ledninger uddrager en »Hestekraft« i en Time eller med andre Ord en »Hestekrafttime«. Idet man, som nævnt S. 137, i Elektroteknikken oftest bruger En- heden Kilowatt i Stedet for Hestekraft, sættes som Grundlag for Be- talingsberegninger en bestemt Sum for en Kilowatt-Time, som er den Energimængde, Forbrugeren modtager ved en elektrisk Arbejds- ydelse af 1 Kilowatt (P/3 Hestekraft) en Time igennem eller % Kilo- watt i 2 Timer eller 6 Kilowatt i 10 Minutter o. s. v. Enhederne Kilowatt og Kilowatt-Time er afledede af den mindre Enhed Watt (opkaldt efter James Watt), idet 1 Kilowatt = 1000 Watt. Watt-Timen er imidlertid en vel lille Enhed at bruge for Strøm- mens Arbejde. Derimod regner man mange Steder med en Hektowatt- Time, som er 100 Watt-Timer eller med andre Ord Tiendedelen af en Kilowatttime; men for Motordrift passer den større Enhed, Kilowatt - timen, bedst, og for Belysningen kan den ogsaa være meget passende, da en 16-Lys Kultraadslampes Energiforbrug i ca. et Par Timer er en Hektowatttime og altsaa i en Snes Timer løber op til en Kilowatt- time. Vi vil derfor i Reglen holde os til Kilowatttimen. For at faa Klarhed over, hvorledes den elektriske Strøms Arbejds- ydelse afhænger af Strømstyrke og Spænding, vil vi ty til vor sædvan- lige Sammenligning mellem Elektricitetsbevægelse og Vandbevægelse. Stærkstrømsanlæggets Plus- og Minusleder, mellem hvilke Elektrici- tetsværkets Maskiner stadig vedligeholder en bestemt Spændingsfor- skel, maa da sammenlignes med to lukkede, vide Rørledninger, i hvilke en Pumpestation frembringer ulige stærkt Vandtryk paa en saadan Maade, at der stadig vedligeholdes en bestemt Trykforskel mellem dem. Elektromotorerne (eller Lamperne) i Stærkstrømsanlægget svarer da til Vandtryksmotorer, der paa forskellige Steder er indskudt mel- lem de to Rørledninger og arbejder, naar der strømmer Vand igen- nem dem fra Rørledningen med størst til den med mindst Vandtryk. Ved en bestemt Trykforskel vokser det Antal Hestekræfter, Vand- strømmen kan udvikle i en Motor, i samme Forhold som Vandførin- gen (d. v. s. Mængden af gennemstrømmet Vand pr. Sekund). Men fordobles Trykforskellen, kan samme Vandmængde udføre det dob- belte Arbejde. Paa samme Maade vokser den elektriske Strøms Ar- bejdsydelse saa vel med Strømstyrken (d. v. s. gennemstrømmet Elek- tricitetsmængde pr. Sekund) som med Spændingsforskellen.