Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM
153
den, Lampen er indrettet for, vil forkorte dens Levetid meget, medens
paa den anden Side nogle Procent for ringe Spænding formindsker
dens Lysstyrke betydeligt.
Naar blot man sørger for at vedligeholde den rette Spændingsfor-
skel mellem Plus- og Minusleder, kan man indskyde flere eller færre
Glødelamper (eller Elektromotorer) mellem dem, uden at den ene ge-
nerer den anden. Men jo flere der er, des stærkere maa den elektriske
Strøm fra Dynamoen være. I Fig. 130 var der anbragt 6 Glødelamper;
kræver hver af dem % Ampere, maa Hovedstrømmen være 3 Amp.
Slukkes nu 4 af Lamperne, idet deres Ledningsgrene afbrydes et eller
andet Sted, faar Strømmen kun 2 Veje mellem Plus- og Minuslederen
i Stedet for 6; dette svarer til, at Modstanden i Ledningsnettet tiltager
i Forholdet 2 til 6 eller med andre Ord bliver 3 Gange saa stor. Hvis
Spændingen holdes uforandret, vil den samlede Strømstyrke da aftage
i samme Forhold, altsaa blive fra 3 til 1 Ampere, hvad der stemmer
med, at de 2 endnu brændende Lamper faar % Amp. hver.
Man kunde spørge, om Dynamoen selv kan passe at holde Spæn-
dingen uforandret. Dette afhænger af dens Indretning. Naar vi slukker
nogle Lamper og derved forøger Modstanden i Ledningsnettet og for-
mindsker Hovedstrømmen, saa vil Dynamoens Magneter blive svagere,
hvis det er en Seriedynamo; thi her er det jo selve Hovedstrømmen,
der magnetiserer dem. Følgen af Magneternes Svækkelse bliver en Ned-
gang i Spændingen. Har vi derimod en Shuntdynamo, vil der, naar
Modstanden ude i Ledningsnettet forøges ved Lampers Slukning, gaa
noget mere Strøm om ad Sideledningen omkring Magneterne; de bliver
derfor stærkere, og vi faar en Forøgelse af Spændingen. Man kan heraf
forstaa, at Kompounddynamoen, der har baade Serie- og Shuntvin-
dinger om Magneten, kan indrettes saaledes, at den indenfor visse
Grænser regulerer sig selv, d. v. s. holder Spændingen uforandret, enten
der er tændt flere eller færre Lamper. I de fleste elektriske Anlæg bru-
ges dog Shuntdynamoen. Den kan indrettes saaledes, at mindre Æn-
dringer i Lampernes Antal ikke forandrer Spændingen synderligt; større
Ændringer kan udjævnes ved Reguleringsmodstanden. — Vi har her
forudsat, at Dynamoens Omdrejningshastighed holdes uforandret; dette
kan nogenlunde opnaas ved Regulering af Dampmaskinen. Kan Damp-
maskinens Kraftydelse ikke forøges, vil Ankeret løbe langsommere,
naar der tændes flere Lamper og altsaa bruges mere Strøm; thi da
kræver dets Omdrejning mere Arbejde.
Enhver af Forbrugerne i et elektrisk Centralanlæg faar gennem de
elektriske Ledninger tilført en lille Del af den Arbejdskraft, Central-
stationens Dampmaskine udvikler. Den elektriske Strøm er Mellem-