Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
152
ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM
Minuslederen forgrene sig som antydet i Fig. 134, hvor de to sorte
Prikker forneden kan forestille Dynamoens 2 Poler. Det ses, at hver
Lampe er indskudt mellem 2 Forgreninger af henholdsvis Plus- og
Minusleder, idet de til den enkelte Lampe hørende to Ledningstraade
er sluttet til hver sin af disse Forgreninger. I et Centralanlæg med
mange forbrugere bliver Ledningsnettet naturligvis langt mere forgrenet.
En Lampe »tændes« eller »slukkes«, idet man henholdsvis slutter
eller afbryder den ene eller begge Ledningstraadene til den et eller
andet Sted. — Da det i den elektriske Glødelampe ikke er et forbræn-
dende Stof, men kun en sta-
digt glødende Traad, der ud-
sender Lyset, saa er det
egentlig urigtigt at tale om
at tænde og slukke Lampen
eller om »en brændende Lam-
pe«; men disse fra de ældre
Belysningsmidler hentede Be
tegneiser kan dog næppe vol-
de Misforstaaelse.
Hvis Plus- og Minusleder-
ne er saa tykke, at deres elek-
triske Ledningsmodstand er
ganske ubetydelig, kan vi
regne, at hver af dem over-
alt har næsten samme elek-
triske Spænding som den tilsvarende Dynamopol. Dynamoens
Virksomhed reguleres nu saaledes, at der altid
er en bestemt Spændingsforskel imellem Plus- og
Minuslederen. Denne Spændingsforskel maa vælges en Gang for
alle for et bestemt elektrisk Anlæg; thi efter den maa man indrette
alle de elektriske Glødelamper og Motorer, som skal bruges i Anlægget.
Hyppigt vælger man en Spændingsforskel af 110 eller 220 Volt, d. v. s.
saa stor Spænding, som et Batteri af 75 eller 150 gode Ringeelementer
i det højeste kunde give. Af de Kultraadsglødelamper, der er indrettede
for 110 Volts Spænding, faar de almindeligst brugte — de saakaldte
16-Lys Lamper en Strøm af henimod y2 Ampere igennem sig, naar
de indskydes mellem Ledninger med ovennævnte Spændingsforskel;
indskød man en saadan Lampe mellem Plus- og Minuslederen i et 220
\ olts Anlæg, vilde den faa den dobbelte Strøm, men derved vilde Kul-
traaden straks blive saa hed, at den fordampede eller »brændte over«,
som man kalder det. Selv blot nogle faa Procent højere Spænding end