Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM 161 Gennem den Traad, som ses til venstre paa Fig. 137, og som er indsmeltet i Glasset, føres Strømmen ind til en Kviksølvmasse, som hviler paa et Platintraadsnet med saa fine Masker, at Kviksølvet ikke kan falde igennem dem. Herfra gaar Strømmen gennem Væsken ned til en Platinring lidt under Kviksølvet og ledes fra Ringen atter ud af Apparatet gennem en i Glasset indsmeltet Traad, Strømmen fører nu stadig Kviksølv med sig ned til Ringen, hvor der efterhaanden samler sig Draaber, som glider gennem en Tragt ned i et snævert Rør. Paa en Skala, som er anbragt udenfor Beholderen, men jævnsides med det nævnte Rør, kan man aflæse Kviksølvets Stigning i dette og deraf slutte, hvor mange Ampéretimer der har passeret Apparatet. Naar det snæver Rørs midterste Gren er fyldt, udtømmer Røret sig (ved en »Hævertvirkning«) i Beholderens nederste Del. Det Kvik- sølv, der hviler paa Nettet, fornyes, efterhaanden som det bruges, fra en større Beholdning, med hvilken det staar i Forbindelse. næ- sten alt Kviksølvet er kommet ned i Beholderens nedre Del, kan man efter at have aflæst Apparatet, vende det paa Hovedet, indtil alt Kvik- sølvet er løbet tilbage; naar det derefter atter ret vendes, er det rede til at begynde forfra. Skalaen kunde afpasses saaledes, at Tallene paa den uden videre angav Elektricitetsforbruget i Kilowatttimer ved den normale Gennem- snitsspænding i Anlægget. Men Tallene kan ogsaa være vilkaarligc, idet man saa ved et Forsøg en Gang for alle finder, hvilket Tal man skal multiplicere dem med; dette Tal maatte for samme Maaler være dobbelt saa stort i et 220 Volts Anlæg som i et 110 Volts, da samme Strøm udretter dobbelt saa meget Arbejde ved 220 Volt som ved 110 Volt. Den her beskrevne Maaler er overordentlig simpel og bekvem at have at gøre med, og det er i høj Grad ønskeligt, at det maa lykkes at overvinde dens Mangler, saa at den kan træde i Stedet for de sam- mensatte Mekanismer — Urmaalere og Motormaalere, der nu alminde- ligt anvendes. AronsUr maaler bestaar af to Pendulurværker samt et Tælle- værk. Den Aksel, der umiddelbart driver Tælleværket, er saaledes for- bundet med Urene, at den staar stille, hvis begge Ure gaar ens, men drejer sig, hvis det ene gaar hurtigere end det andet. Det ene Pendul ender med en Magnet, som svinger over eller inden i en Traadspole af tyk Ledningstraad, der passeres af Forbrugsstrømmen, naar Strøm- men sættes i Gang, vil Traadspolen ved sin Tiltrækning paa Magneten bringe Pendulet til at svinge hurtigere, saa at Tælleværkets Visere bevæger sig, og det des hurtigere, jo stærkere Strømmen er. Helge Holst: Elektriciteten. 11