Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM
man taler om »Elektricitetsprisen«. »Elektricitetsforbruget« o. s. v. i
Betydning af Energipris, Energiforbrug o. s. v.
Den simpleste Slags Elektricitetsmaalere er de, som grunder sig
paa Strømmens kemiske Virkning (Elektrolyse). Hvis Strømmen paa
sin V ej ind til Forbrugsstedet (eller ud fra det) passerer gennem et
Glas med Kobber vi triol mellem to Kobberplader, vil der som omtalt
S. 54 føres Kobber fra den ene Plade til den anden i Strømmens Ret-
ning. 1 Ampere fører i 1 Time
Fra Til tL ,
Gaden Forbru- 1,2 Gram Kobber fra den ene
Plade til den anden. Finder
man nu (f. Eks. ved Vejning),
at der er overført 12 Gram
Kobber, saa kan man slutte,
at der gennem Ledningen er
passeret 10 »Ampéretimer«, d.
v. s. 10 Amp. i 1 Time eller
1 Ampere i 10 Timer eller 2
Amp. i 5 Timer o. s. v. Er
endvidere Ledningsnettets
Spænding 100 Volt, saa har
Elektriciteten inde hos For-
brugeren paa sin Vej fra Plus-
til Minuslederen afgivet en
Energi af 100 x 10 Watttimer
eller med andre Ord en Kilo-
watttime.
Elektricitetsmaalere af
denne Art — elektroly-
tiske Maalere — ind-
førte Edison ved sit første
Anlæg. — Fig. 137 viser en
elektrolytisk Maaler, som er opfundet af Arthur Wright. Her er det
ikke Kobber, men Kviksølv, Strømmen fører med sig, idet Strømmen
nemlig ledes gennem en Kviksølvopløsning, som tillige med noget
Kviksølv helt udfylder en langstrakt fuldstændig lukket (tilsmeltet)
Glasbeholder. Man lader ikke hele Strømmen til Forbrugeren — »For-
brugsstrømmen« vil vi kalde den —, men kun en ganske ringe Brøk-
del deraf passere gennem Maaleren; i Fig. 137 deler Strømmen sig ved
ci i to Gren©, og dersom LedningsinodstancLen i Maalerens Ledningsgren
er f. Eks. 99 Gange saa stor som i Ledningsstykket acb, saa vil 99/100
af Strømmen gaa ad den sidstnævnte Vej, kun Vioo om ad Maaleren.