Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM 159 pére og Spændingsfaldet 10 Volt sluger en Energimængde af 10 X 4 = 40 Watt ligesom før. Idet vi forøgede Spændingen til det 5 - dobbelte, kunde vi a 11 s a a formindske Kobber mæng den til en Femogtyvendedel uden at faa større Arbejd s- tab eller procentvist Spændingstab. I al Almindelig- hed gælder den Regel, at for hver Gang Spændingen fordobles, kan Kobbermængden divideres med 4. Kun ved at anvende Spændinger paa Tusinder af Volt bliver det praktisk muligt at sende Kraften fra et Vandfald milevidt gennem elektriske Ledninger. Men ved de almindelige elektriske Centralanlæg, som vi foreløbig vil beskæftige os med, maa man holde __________ sig til temmelig lave Spændinger, tildels fordi det vol- + | der Vanskeligheder at isolere »højspændt Strøm«, men .. /i navnlig fordi man ikke godt kan lave Glødelamper I L af de sædvanlige Lysstyrker for stort højere Spæn- I / I ding end 220 Volt; der gik endda lang Tid, inden rf|fl man naaede saa vidt, og 220 Volts-Glødelamper er I / I fremdeles noget mindre økonomiske end 110-Volts bl I Lamper. For Buelamper er de høje Spændinger endnu T / " ugunstigere; hvis man ikke benytter særlige Lampe- J konstruktioner, maa man allerede ved 110 Volts Spæn- Jl rig. lob. ding indskyde to Buelamper i Række mellem Plus- to Buelamper i Rækkke. og Minuslederen, som antydet i Fig. 136, hvor a, b, c og d er de to Par Kulstykker, hvorimellem Lysbuen dannes (se S. 48). Vel kunde man i Stedet for den ene Lampe indskyde en Leclnings- traad med stor Modstand; men denne »Modstand« vilde saa opsluge al den elektriske Energi, Lampen ellers havde brugt, og forvandle den til unyttig Varme. Forbrugsmaalere. Hvad et Elektricitetsværk sælger til Forbru- gerne rundt om i Byen, er i og for sig ikke Elektricitet (Elektricitets- stof). Elektriciteten strømmer jo blot gennem Ledningerne, og der kan ikke komme en Smule mere Elektricitet ind i et Hus gennem den po- sitive Ledning, end der samtidig gaar ud gennem den negative; det er derimod som tidligere fremhævet den Arbejdskraft eller Energi, Strømmen fører med sig, der er Salgsvaren, og det gælder om at faa at vide, hvor stor en Energi — maalt i Watttimer, Hektowatttimer eller Kilowatttimer — Forbrugeren har lagt Beslag paa. Ikke des mindre kaldes de Maaleapparater, hvormed Størrelsen af dette Energi- forbrug bestemmes, som oftest »Elektricitetsmaalere«, og