Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

184 ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM er udført. Fig. 157 viser en saadan Kabelkasse, i hvilken der kan ind- føres 6 Sæt Ledninger, hver bestaaende af Plus-, Minus- og Nulkabel; dér, hvor Kablerne sluttes til Kabelkassen, ses Støbejærnsmuffer. Fig. 157. Kabelkasse. Naar 2 Kabelender for- bindes, eller et Kabel ud- sender en Forgrening, og Forbindelsen ikke sker i en for flere Kabler fælles Ka- belkasse, anvendes en Stø- bej ærnsmuffe, der bestaar af to Dele; Fig. 158 viser den nederste Del og Kabel- forbindelsen. Naar denne er udført,*lægges den anden Del af Muffen paa som Laag og fastskrues, hvorefterMuf- fen gennem et Hul i Laaget udstøbes med isolerende Stof (»Kompound«). Kablet har Maaletraad. Foruden de tidligere nævnte Elektricitetsværker, der sælger Elek- tricitet til Privatfolk, findes der i København flere andre, som mer eller mindre direkte virker i Almenhedens Tjeneste; dette gælder f. Eks. om Elektricitetsværkerne paa Statsbanernes nye og gamle Ter- ræn, i Frihavnen og paa Frederiksberg» Kommunes Hospital. Dette sidste har særlig Interesse derved, at her forvandles Snavs til elek- trisk Lys, idet nemlig Husenes Affald — »Dagrenovationen« — brændes under Kedler, som giver Damp dels til Hospitalets Opvarm- ning, dels til Drift af de elektriske Maskiner. Hertil kommer endvi- dere mange private Værker i Fa- brikker Og store Forretninger, som Fig- ]58- Forgreningsmuffe, ser deres Fordel ved at lave deres Elektricitet selv fremfor at købe den af Kommunen. — Anvendelsen af Vekselstrøm i københavnske Anlæg omtales i næste Afsnit. Mindre Centralanlæg for Lys og Motordrift. Den Tid er forbi, da det elektriske Lys var en Luksus, som kun hørte hjemme i Stor- byernes fornemme Kvarterer, og naar man ser, hvorledes elektriske Centralanlæg i de sidste Aar er vokset frem rundt om i Købstæder,