Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

196 ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM ordning (»Tarifsystem«), at enhver baade erlagde en aarlig Afgift i For- hold til Størrelsen af sin Installation, og desuden betalte for Forbruget efter en meget billig Takst; derved vilde store Luksusinstallationer komme til at yde et klækkeligt Bidrag til Anlægskapitalens Forrent- ning, medens den stadige Forbruger slipper forholdsvis billig, hvad der er saa meget mere retfærdigt, som Brændselsudgifterne, der direkte forvoldes af Forbruget, i Almindelighed udgør en forholdsvis lille Del af et Elektricitetsværks Aarskonto. Ikke des mindre kan et saadant Tarif system komme til at virke uretfærdigt, hvis man alene tager Hensyn til Installationens Størrelse og ikke tillige til dens Art. Mange Forbrugere vil nemlig gærne rundt om i Opholdsstuer, Gæsteværelser o. s. v. have anbragt Lamper, som kan bruges lejlighedsvis, men som aldrig brænder samtidig alle; og hvis Elektricitetsværket kunde gøre sikker Regning paa, at der aldrig brændte mere end f. Eks. 20 Lamper ad Gangen, saa behøvede det jo ikke at være beredt paa at forsyne flere, selv om Forbrugeren havde anbragt 50 eller 100; der vilde altsaa heller ikke være Grund til at straffe ham derfor med høj Aarsafgift. Kendte man for hver enkelt Forbruger Maksimalbelastningen, cl. v. s. det største Antal Kilowatt, han nogen- sinde kræver af Værket, svarende til det største Antal samtidig brændende Lamper*), saa kunde man ved en særlig Tarif lægge haard Skat paa Luksusforbrugeren med den store Maksimalbelastning, men lille gennemsnitlige Belastning, og derimod stærkt begunstige den Forbruger, hvis Maksimalbelastning ikke var meget større end Aften- timernes gennemsnitlige Belastning. Et saadant Tarifsystem, der tager Hensyn til den maksimale Belastning i Stedet for til Installationens Størrelse, kommer i og for sig nærmere til Idealet, og det anvendes adskillige Steder; men det kræver særlige »Maksimalmaalere« og med- fører andre Ulemper. Simplere kunde man rimeligvis i mange Tilfælde slippe over de værste Vanskeligheder gennem Aftaler med de Forbrugere, der kunde befrygtes ved enkelte Lejligheder at stille for store Krav til Værkets Ydeevne ved Tænding af store Lysekroner eller anden Festbelysning; det kunde f. Eks. bestemmes, at Belastningen kun efter særlig Tilla- delse og mod særlig Betaling maatte overskride en vis Grænse; naar Værket var fuldt optaget — f. Eks. ved Butiksbelysning i Juletiden — kunde Tilladelsen da nægtes. At en saadan aftalt Grænse ikke over- skrides, kan sikres ved en »S t r ø m b e g r æ n s e r«, som af sig selv *) Vi tænker os for Simpelheds Skyld, at alle Lamper er af samme Slags, f. Eks) 16-Lys Kultraadslamper; en Lampe med dobbelt saa stort Elektricitetsforbrug kan vi saa regne for 2.