Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM 197 afbryder Strømmen, naar den bliver stærkere end tilladt, men som, naar det kræves, kan sættes ud af Virksomhed af Elektricitetsværkets Funktionærer. En saadan Strømbegrænser kan indrettes saaledes, at den vel afbryder Strømmen, saa snart denne overskrider Grænsen, men straks slutter den igen for derefter paany at afbryde o. s. v. Paa denne Maade opnaas det, at Strømbegrænseren ikke brutalt laver Mørke, men kun frembringer en kraftig og ubehagelig Blinken af alle Lam- perne og derved minder om, at der er tændt for mange. — I en lille By, hvor ingen kan afholde en Fest, uden at alle ved, hvad der har været paa Bordet, vilde det imidlertid snart rygtes, hvis de elektriske Lysekroner o. s. v. var blevet tændt uden Tilladelse, og da tilmed Vær- kets Maaleapparater fortæller, hvis Belastningen stiger stærkt over det normale, saa vil særlig Kontrol ofte være overflødig. Naar ikke de forskellige Kunder til den elektriske Belysning skiller sig stærkt ud fra hverandre ved Størrelsen eller Arten af deres For- brug, vil den simple Forbrugstarif med bestemt Takst for hver Kilo- watt- eller Hektowatttime som oftest være ret fyldestgørende. Ander- ledes stiller Sagen sig, hvad Elektromotorerne angaar. Baade af Hen- syn til Værkets Økonomi og dets Nytteværdi for Egnen er det i høj Grad ønskeligt, at den elektriske Energi anvendes meget til Motordrift. Men det er rigtignok ikke enhver Motortilslutning, der er gunstig for Værkets Drift og Økonomi. Hvis f. Eks. flere Gaarde vil have elek- trisk Drivkraft til deres Tærskeværker, som kun bruges en kort Tid af Aaret, og Elektricitetsværket saa tilmed maa være forberedt paa, at alle Gaardene vil tærske samtidig (f. Eks. en Regnvejrsdag om Efter- aaret) og undertiden efter Lystændingstiden, saa kan det blive en meget tvivlsom Forretning for Værket. Langt gunstigere vilde Sagen stille sig, om Gaardejerne traf Aftale med hverandre og med Værket om at tærske paa forskellig Tid, i alt Fald, hvis de havde meget store Tærske- værker, og om aldrig at tærske, naar Lysforbruget er stort. Det gælder jo i det hele taget om at faa Motorernes Forbrug indskrænket under det stærkeste Lysforbrug. I dette Øjemed kunde der som nævnt S. 180 indføres forskellig Tarif for Dag og Aften; men det vilde være simp- lere og maaske nok saa virksomt at sætte som Betingelse for Adgangen til en lav Takst for Motorfor bruget, at Motordriften skulde indstilles under det stærkeste Lysforbrug, f. Eks. i den mørkeste Tid inden Kl. 4. For at sikre sig, at dette skete, kunde Elektricitetsværket hos ved- kommende Forbruger lade anbringe et aflaaset Ur, der afbrød Motor- ledningen i det Tidsrum, den ikke maatte benyttes; eller man kunde indføre »Fjærnafbrydning« inde fra Værket, besørget enten af Betje- ningen eller et Ur herinde (se Side 130). Men ligesom i det først an-