Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

198 ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM førte Eksempel med Festbelysningen, vil særlige Kontrolmidler i Reg- len ved mindre Centralanlæg være overflødige. I det hele taget maa det siges, at omstændelige Forholdsregler til fuldstændig retfærdig Fordeling af Betalingen, Sikring af Reglernes Overholdelse o. s. v. let kan komme til at virke som Molboernes For- holdsregler mod Storken. Ganske vist kan en god Ordning af Elektri- citetsforbruget og Betalingen for det være af indgribende Betydning for mange elektriske Anlægs Trivsel; men ved smaa Anlæg kan det ikke nytte at gaa altfor kontormæssigt og nøjeregnende til Værks. Sagen maa hellere ordnes gennem gensidig Imødekommenhed, praktisk Skøn ud fra Kendskab til stedlige Forhold o. s. fr. Andelssystemet, ved hvilket Forbrugerne er direkte interesserede i Værkets økonomiske Triviel, synes at give gode Betingelser for Samvirken om Opnaaelsen af en praktisk Ordning. Der er da ogsaa allerede anlagt adskillige An- delselektricitetsværker i Danmark. Vindelektricitetsværker. I Aartusinder har Mennesket anvendt Vindkraften til Fremdrift af Skibe. I Aar hundreder har den paa Land- jorden fundet Anvendelse til saadanne Arbejder, som uden større Ulem- per kunde udføres, naar Vinden blæste, og hvile under Vindstille. Men at anvende Vinden til Virksomhed, som krævede jævn og stadig Ar- bejdskraft, derom kunde der først for Alvor blive Tale i de sidste Par Aartier, efter at vort Herredømme over Arbejdskraften var blevet mæg- tigt udvidet gennem Stærkstrømsteknikkens Udvikling. I Danmark satte Professor Poul la Cour 1846—1908) som Leder af Statens For- søgsmølle ved Askov gennem en Aarrække et stort Arbejde ind paa denne Sag, og det lykkedes ham ogsaa at vinde saa megen Magt over den lunefulde, ustadige Vindkraft, at den næsten uden Pasning kan tjene som Drivkraft for Elektricitetsværker, der sender Strøm til Lam- per og Elektromotorer, hvad enten det blæser eller ej. For at kunne tvinge den Vind, der blæser i Dag, til at virke i Mor- gen, maa man først og fremmest være i Stand til at opsamle og hengemme Vindens Energi. Dette kunde ske paa den Maade, at en Vejrmølle under Blæstvejr ved en Trykpumpe drev Vandet op i en højtliggende Beholder; men det er praktisk ugørligt at opsamle betydelige Energimængder ved denne Fremgangsmaade, med mindre den begunstiges af ganske sær- lige Naturforhold. I Almindelighed maa man søge at naa Maalet ved at omdanne Vindens Energi til kemisk Energi, og lier er den eneste fremkomme- lige Vej den, at man lader Møllen drive en Dynamo og sætter Strøm-