Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
204
ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM
Efter at der ved Forsøgene paa Forsøgsmøllen var naaet fuldt ud
praktisk anvendelige Resultater, indrettedes i 1902 et Centralanlæg
efter Treledersystemet med 2 x 110 Volt for Askov By og Højskole
med Forsøgsmøllens Elektricitetsværk som Central. Ved Vallekilde
Folkehøjskole udførtes i det følgende Aar et lignende Anlæg, der for-
uden at yde Lys og Drivkraft til Højskolen forsyner flere Privatfolk,
Kirke, Sygehus og Posthus m. in. med elektrisk Lys. Andre Værker
Fig. 170. Dausk Gaard, hvor en ældre Mølle er taget i Brug til Elektricitetsfrembringelse.
er Gaardværker. Af dem kan nævnes et hos Gaardejer Kristian Larsen
i Ejlby paa Fyn, hvor en allerede eksisterende, paa selve Bygningen
anbragt Mølle blev sat til at frembringe Elektricitet (Fig. 170). Det
er dog i og for sig bedre, at Møllen er anbragt paa et særligt Stillads
— helst saa højt som muligt — i nogen Afstand fra Gaarden, og dette
lader sig godt gøre ved et Elektricitetsværk, hvor kun Dynamoen be-
høver at anbringes ved Møllen, medens baade Batteriet og de Ma-
skiner, som skal drives, kan anbringes inde paa Gaarden, saa-
ledes som det f. Eks. er Tilfældet ved Gaardejer Davidsens Værk
i Otterup (Fig. 171). — Et enkelt Værk findes, hvor man vel mindst
vilde vente det, nemlig i Byen Københavns Tjeneste; det ligger
ved Kalvebodstrand og har til Opgave at yde Strøm til Elektro-
motorer, der driver Sluseværket herude; Afstanden fra de store kø-