Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM 219 lille Luftmellemrom For saa meget som 1 i Bygningen, kan Ledningen LR. L fører ud til Linjen (ø: Friluftsledningen), R ind i Bygningen. Den anden Kam er forbundet med en Jordplade ved Ledningstraaden T. En elektrisk Strøm behøver — ligesom en Vandstrøm — en vis Tid for at komme i Gang, og det tager som om- talt S. 65 mest Tid, naar Ledningen danner mange Vindinger om- kring en Jærnkærne, som det er Tilfældet i de fleste elektriske Appa- rater. Naar nu Atmosfærens elektriske Kræfter pludselig søger at sætte Elektriciteten i stærk Bevægelse ude i Friluftsledningen L, men Elektriciteten inde i Apparaterne i Bygningen ikke hurtigt nok kan komme med i denne Bevægelse, saa bliver Følgen, at der ved Lynaflederens Metalspidser i Løbet af et Øjeblik opstaar en saa stor Spænding, at Elektriciteten gennembryder det og farer gennem Ledningen T ned i Jorden. — muligt at besværliggøre Elektriciteten Vejen inc man ved R anbringe en saakaldt Dæmpespole eller Selvinduktionsspole, d. v. s. lade Ledningen danne nogle Vindinger om en Jærnkærne. Nu indrettes Ledningslynafledere i Reglen no- get anderledes. Ved Svagstrømsanlæg anvendes i Stedet for de to Kamme bl. a. to Plader, hvis mod hinanden vendende Sider er riflede med Rif- lernes Retning paa tværs af hinanden. Luftmel- lemrummet kan ogsaa befinde sig mellem en Plade og nogle faa Spidser paa en anden Plade. Ved Stærkstrømsanlæg kan dette ikke gaa an, da der vilde danne sig en varig Lysbue mellem de to Plader eller mellem Pladen og Spidserne. Her kan man da an- vende den saakaldte Hornlynafleder, der dannes af to tykke Traade (Hornene), som forneden kun har en ringe Afstand, men foroven bøjer sig ud fra hinanden. Det ene af Hornene forbindes med Luftlednin- gen, det andet med Jorden; en pludselig optrædende høj Spænding i Luftledningen, hvad enten den hidrører fra Luftelektricitet eller andre Aarsager, vil da ved det smalleste Sted mellem Hornene frem- bringe en Gnist, der af Stærkstrømsanlæggets Elektricitet fortsættes i en Lysbue. Denne Lysbue har imidlertid Tilbøjelighed til at vandre opad, dels paa Grund af den opstigende varme Luftstrøm, som den frembringer, dels af en anden og vigtigere Grund: — Vi har jo tid- ligere omtalt, at der finder forskellige Kraftvirkninger Sted saavel mellem Magneter og Strømme som mellem Strømme (d. v. s. strøm- gennemflydte Ledninger) indbyrdes. Nu danner ved Hornlynaflederen J^ysbuen (c Fig. 188) en lille bevægelig Strømledning, og ved Kraft- Fig. 188. Skematisk Fremstil- ling af en Hornlynafleder.