Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

220 ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM virkning fra de faste Ledningsdele (ci og b) drives den opad (til c15 c2 o. s. v.); men derved bliver Lysbuen tilsidst saa lang, at den brister og slukkes. — Ved Jævnstrømsanlæg med kun 100 eller 200 Volt bliver den Kraft, der driver Lysbuen opad, dog for svag. Ved at an- bringe en Magnet paa passende Maade*) i Nærheden af Lysbuen, kan man faa en stærkere Kraftvirkning; Fig. 189. Hornlynafleder med Blæse- elektromagnet. Magneten »blæser« saa at sige Lysbuen til Vejrs; saadanne Blæsemagneter an- vendes i mange forskellige Apparater, bl. a. til Slukning af Lysbuer i Afbrydere for høj Spænding. I Stedet for en Staalmagnet bru- ges ved Hornlynaflederen en Elektromagnet, som vist i Fig. 189, eller blot en Traadrulle dannet af faa Vindinger af selve Stærk- strømsledningen; en saadan Traadrulle vir- ker jo selv uden Jærnkærne som en Magnet (se S. 60). Som Smeltesikring for stærke Strømme navnlig ved høje Spændinger anvendes ofte en flad Blystrimmel el. desl., der ved hver Ende er forbundet med en Traad eller Strimmel af lignende Form som Hornlynaflederens Horn; den Lysbue, der kan dannes, naar Blyet smelter, vil da løbe op ad Hornene (eller drives opad af en Blæsemagnet) og slukkes. Fig. 190 viser en saadan Smeltesikring til Anbringelse paa Luftledninger. Fig. 190. Smeltesikring med Horn. *) Tænker vi os i Fig. 188 Nordenden af en Magnet anbragt umiddelbart bag Lynaflederens smalle Sted, vil vi ved den sædvanlige Højrehaandsregel (S. 52) indse, at Strømmen i Ledningsstykket c (Lysbuen) vil søge at drive Nordpolen nedad; men Magnetpolen vil da søge at drive dette Stykke Strømledning opad, og da Magneten er fast, Lysbuen bevægelig, bliver det den sidste, der flytter sig.