Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

VEKSELSTRØM OG KRAFTOVERFORING 223 Fig. 192. Vekselstrømdynamo. skinens faste Del for »S t a t o r« eller »Standere n«, den bevæge- lige Del for »R o t o r« eller »Løberen«. I den lille Vekselstrømsmaskine, Ringeinduktoren, som er omtalt S. 94, var det Ankeret eller Armaturen, der bevægedes, og her an- vendtes tillige Staalmagneter; men i Maskiner til Stærkstrømsanven- delser bruges altid Elek- tromagneter. Disse faar undertiden deres Strøm fra Maskinen selv, idet en særlig Strømvender sørger for, at Magnet- strømmen altid gaar i samme Retning, skønt Hovedstrømmen veks- ler; men i Reglen frem- bringes Magnetiserings- strømmen af en særlig lille Jævnstrømsdyna- mo. Er Magnetkredsen bevægelig, tilføresjævn- strømmen da gennem Børster eller Koste, der slæber paa to paa Mag- netkredsens Aksel fæ- stede Kobberringe; i Hig. 192 ser man tyde- ligt de to Traade, der fører Strøm til Kostene, af hvilke der glider 2 paa hver Ring; ligeledes ses de Traade, der fra Ringene fører Strøm- men ud til Magnetkredsens Jærnkærner. Navnlig hvis der skal tilvejebringes høj Spænding, er det en stor Fordel ved Vekselstrømsdynamoer*) (Generatorer), at de ikke som Jævnstrømsdynamoer har en Kommutator, da denne jo var Jævn- strømsdynamoens svageste Punkt. *) Hvis man holdt fast paa, at Ordet »Dynamo« kun, som det oprindelig skete, maatte bruges om Maskiner, der selv laver deres Magnetiseringsstrøm, saa kunde Vekselstrømsmaskiner i Reglen ikke kaldes Dynamoer. De kaldes i Almindelighed »Generatorer«, hvilket betyder »Frembringere«, men da dette Ord ogsaa bruges om flere ikke elektriske Apparater, kunde det være nok saa rimeligt at give alle »Frem- bringere« af elektrisk Strøm et særligt for dem alle fælles Navn, og til dette Brug har Ordet Dynamo nu mange Steder vundet Borgerret. — En Vekselstrømsdynamo kaldes ogsaa undertiden en »Alternator«.