Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

234 VEKSELSTRØM OG KRAFTOVERFØRING Urviserne). Saa snart Løberen har drejet sig et lille Stykke, kommer imidlertid dens Nordpoler lige ud for Standerens Sydpoler og omvendt; saafremt Strømretningen ikke forandres, vil Standeren derfor nu holde fast paa Løberen og hurtigt standse den, naar den paa Grund af sin Fart løber lidt videre. Hvis derimod Strømretningen og dermed Stan- derens Magnetisering skifter, just som Enderne af Magneter og Jærn- kærner passerer hinanden, saa vil Løberen, idet Nordpoler frastøder Nordpoler, Sydpoler Sydpoler, faa nyt Skub fremad under den fort- satte Bevægelse. Man kan heraf forstaa, at Løberen kan blive ved at gaa rundt og udføre Arbejde, hvis dens Bevægelse netop er saaledes, at Magneterne passerer Jærnkærnerne, samtidig med, at den indsendte Veksel- strøm skifter Retning. Aftager (eller vokser) Farten et Øjeblik ganske lidt, saa vil Tiltrækningerne og Frastødningerne selv rette Fejlen; men er Forsinkelsen ret stor, eller varer den mere end et Øjeblik, saa kommer Løberens Magneter hurtigt i forkerte Stillinger til Jærnkær- nerne, saa at de i Stedet for stadig at drive Løberen fremad snart hæmmer, snart fremmer Bevægelsen, som derfor let gaar helt i Staa. En saadan Motor, som kun kan holdes i Gang ved en ganske be- stemt efter Strømmens Vekseltal afpasset Fart, kalder man en Syn- kronmotor (Samtidighedsmotor). I Praksis har synkrone Veksel- strømsmotorer naturligvis ikke Staalmagneter, men Elektromagneter, disse kan under Maskinens synkrone Gang ved Hjælp af en særlig Strøm vender faa ensrettet Strøm fra Vekselstrømsledningerne. Det kræver imidlertid særlige Midler og særlig Øvelse at sætte disse Mo- torer i Gang, og det kan kun ske, medens Motoren er ubelastet (o. intet har at trække). Naar nu hertil kommer, at de ved for stærk Belast- ning let gaar i Staa, saa indses det, at de egner sig daailigt til at bruges under almindelige Forhold i Værksteder el. desl. Udmærket til dette Brug er derimod den saakaldte Trefase- eller Drejestrømsmotor, som drives ved 3 Vekselstrømme med forskellig Fase som dem, man kan faa fra Trefasedynamoen S. 223. Idet vi foreløbig gaar ud fra, at de tre Vekselstrømme, Dynamoen udsender, har hver sin Dobbeltledning, kan Princippet for en Dreje- strømsmotor forstaas af Fig. 203 og 204. Motoren bestaar af en fast Jærnring, Standeren, om hvilken de 3 Vekselstrømsledninger 1, 2 og 3 danner 3 Traadspoler a, b og c, samt af Løberen, der her blot er en Magnetstang NS. I det Øjeblik, der er fæstnet i Fig. 203, er Strømmen i Ledningen 1 og Spolen a netop Nul, Strømmen i de andre Ledninger og Spoler gaar som Pilespidserne viser. Efter den ofte brugte Regel fra S. 56