Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
VEKSELSTRØM OG KRAFTOVERFØRING 235 vil da Strømmene baade i & og i c frembringe en Nordpol forneden i Ringen ved n, medens der kommer en Sydpol oppe ved s midt i den strømløse Spole a. Magnetstangen vil derfor stille sig som vist med sin Sydpol /S pegende mod n. Naar nu de 3 Strømmes »Faseforskel« er 1/3 Strømperiode — hvilket vil sige, at Strøm- men i c er saa meget bag efter Strømmen i a —, saa vil Fig. 204 fremstille Tilstanden x/3 Strømperiode efter Fig. 203. Da er nem- lig b naaet til den Tilstand, a før var i, altsaa uden Strøm, c har Strøm som b før og a som c før. Følgelig har Jærnringen nu Sydpol midt i Rullen b, Nordpol mellem c og a. Efter endnu en Tredjedel Strømperiode vil Nordpolen n i Ringen være kommet hen mellem a og b, Fig. 203. Drejestrømsmotor. Sydpolen s midt i c. Under Strømvekslingerne i de 3 Ledninger van- drer Polerne n og s i Virkeligheden stadig rundt i Ringen i Retningen abc — én Omgang i Løbet af en Strømperiode —, og Magnetstangen følger Ringens Poler under deres Vandringer. Da Stangen gaar én Gang rundt i en Strømperiode, er dette ogsaa en Synkronmotor, og saadanne Trefasesynkronmotorer med en Elektromagnet eller rettere en Kreds af Elektromagneter i Stedet for Magnetstangen bruges meget i Elektricitetsværker. Man kunde imidlertid ogsaa erstatte Magnetstangen NS af en Jærn- stang; Ringens Magnetisme vilde da selv magnetisere den saaledes, Fig. 204. Drejestrømsmotor. denne Art, men man at den blev trukket med rundt af »Vandre- polerne«. Mærkeligere er det, at enhver større Metalmasse, som anbringes drejelig inde i Ringen, vil trækkes rundt af Vandrepolerne. Forklaringen herpaa er den, at Polerne, naar de farer forbi Metallet, frembringer Induk- tionsstrømme i dette med en saadan Retning, at de vil søge at holde paa Polerne, der imid- lertid virker tilbage paa Metallet og trækker dette med sig i Stedet for selv at standse. I Praksis benytter man dog ikke en massiv Metalmasse som Løber i Elektromotorer af danner Løberen af Jærn med Kobbertraads- bevikling. Denne Bevikling er i smaa Motorer sluttet i sig selv, i større i Reglen sat i Forbindelse med en Reguleringsmodstand gennem 3 Koste, der slæber paa 3 Akselringe. Da der i Løberens Traadvindinger