Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
236 VEKSELSTRØM OG KRAFTOVERFØRING kun induceres Strømme, men slet ikke tilføres Strøm udefra gennem Ledninger, kaldes disse mærkelige Motorer ogsaa Induktions- motorer. En saadan Drejestrømsmotor er en »asynkron« Motor, d. v. s. den skal ikke som de synkrone Motorer have en aldeles bestemt efter Strømmens Vekseltal afpasset Fart, for at Drivkraften kan virke. Den kan derfor sættes i Gang af Strømmen i Standeren, selv om den er belastet (spændt for en Arbejdsmaskine) til at begynde med; ja, den Kraft, der trækker i Løberen, er endogsaa stærkest, naar Lø- beren staar stille; thi da bliver Induktions- strømmene, der skyldes Vandrepolernes Fig. 20o. »Sammenkædning« at Trefaseledninger. Forbifart, stærkest. De vilde blive Nul, dersom Løberen gik ligesaa hurtigt rundt som Polerne, og dette kan derfor ikke opnaas; men Løberens Omdrejningstal kommer dog i Praksis nær op mod Polernes (f. Eks. kan Tallene være 1450 og 1500 Omdrejninger i Minuttet henholdsvis for Løber og Stander), naar Mo- toren udfører det fulde normale Arbejde, hvorved Arbejdskraften ud- nyttes bedst. Til at føre de 3 Strømme fra en Trefasedynamo til en Drejestrøms- motor kræves i Praksis kun 3 Ledningstraade. I Fig. 203 og 204 er der rigtignok tegnet 6 Ledningstraade, men de 3 kan spares, idet vi lader den o verste af de to, der er mærket 2, smelte sammen med den nederste af dem, der er mærket 1 o. s. fr., som det er vist i Fig. 205; denne er ellers en Gentagelse af Fig. 203. Til ethvert Tidspunkt under Strømvekslingerne kan da en af de 3 Traade p, q og r bruge de to andre som Tilbageledning eller omvendt tjene som fælles Tilbageled- ning for Strømmen i de to andre. — Man kalder den i Fig. 205 viste Ordning for »Trekantsforbindelse«. Ved den i delse, som ofte anvendes, forbindes de tre Le- dere med hver sin Spoles ene Traadende, me- dens Spolernes 3 andre Traadender forbindes indbyrdes. Tredobbelt Vekselstrøm — Trefasestrøm — kan naturligvis ogsaa anvendes til Belysning. Fig. 206 viser, hvorledes dette kan ordnes. Glødelamper indskudt mellem de tre Ledere som Spolerne a, b og c i Fig. 205 (altsaa i Trekantsforbindelse). Le- derne kan forgrenes til mange Lamper, fordelte i 3 nogenlunde lige saakaldte Stjærneforbin- P------- no \ Volt' Volt' Fig. 206. Lamper anbragt mellem Trefaseledninger. Her er tre almindelige paa tilsvarende Maade