Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
236
VEKSELSTRØM OG KRAFTOVERFØRING
kun induceres Strømme, men slet ikke tilføres Strøm udefra gennem
Ledninger, kaldes disse mærkelige Motorer ogsaa Induktions-
motorer.
En saadan Drejestrømsmotor er en »asynkron« Motor, d. v. s.
den skal ikke som de synkrone Motorer
have en aldeles bestemt efter Strømmens
Vekseltal afpasset Fart, for at Drivkraften
kan virke. Den kan derfor sættes i Gang
af Strømmen i Standeren, selv om den er
belastet (spændt for en Arbejdsmaskine) til
at begynde med; ja, den Kraft, der trækker
i Løberen, er endogsaa stærkest, naar Lø-
beren staar stille; thi da bliver Induktions-
strømmene, der skyldes Vandrepolernes
Fig. 20o.
»Sammenkædning« at Trefaseledninger. Forbifart, stærkest. De vilde blive Nul,
dersom Løberen gik ligesaa hurtigt rundt som Polerne, og dette kan
derfor ikke opnaas; men Løberens Omdrejningstal kommer dog i
Praksis nær op mod Polernes (f. Eks. kan Tallene være 1450 og 1500
Omdrejninger i Minuttet henholdsvis for Løber og Stander), naar Mo-
toren udfører det fulde normale Arbejde, hvorved Arbejdskraften ud-
nyttes bedst.
Til at føre de 3 Strømme fra en Trefasedynamo til en Drejestrøms-
motor kræves i Praksis kun 3 Ledningstraade. I Fig. 203 og 204 er
der rigtignok tegnet 6 Ledningstraade, men de 3 kan spares, idet vi
lader den o verste af de to, der er mærket 2, smelte sammen med den
nederste af dem, der er mærket 1 o. s. fr., som det er vist i Fig. 205;
denne er ellers en Gentagelse af Fig. 203. Til ethvert Tidspunkt under
Strømvekslingerne kan da en af de 3 Traade p, q og r bruge de to
andre som Tilbageledning eller omvendt tjene som fælles Tilbageled-
ning for Strømmen i de to andre. — Man kalder den i Fig. 205 viste
Ordning for »Trekantsforbindelse«. Ved den i
delse, som ofte anvendes, forbindes de tre Le-
dere med hver sin Spoles ene Traadende, me-
dens Spolernes 3 andre Traadender forbindes
indbyrdes.
Tredobbelt Vekselstrøm — Trefasestrøm —
kan naturligvis ogsaa anvendes til Belysning.
Fig. 206 viser, hvorledes dette kan ordnes.
Glødelamper indskudt mellem de tre Ledere
som Spolerne a, b og c i Fig. 205 (altsaa i Trekantsforbindelse). Le-
derne kan forgrenes til mange Lamper, fordelte i 3 nogenlunde lige
saakaldte Stjærneforbin-
P-------
no \
Volt'
Volt'
Fig. 206. Lamper anbragt mellem
Trefaseledninger.
Her er tre almindelige
paa tilsvarende Maade