Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VEKSELSTRØM OG KRAFTOVERFORING
271
Fig. 238.
Hewitts Kviksølvdamplampe.
lange Afstande fra Værket. Man har derfor enkelte Steder i Sydfrank-
rig anvendt Jævnstrøm til ret lange Kraftoverføringer, idet man da
for at faa høj Spænding har sat et større Antal Jævnstrømsdynamoer
sammen i Række ligesom de enkelte Elementer i et Batteri med Række-
sammenstilling (som Fig. 31 S. 47); paa Modtagerstationen driver
den højspændte Jævnstrøm en Række paa lignende Maade sammen-
stillede Elektromotorer, som atter hver driver en Dynamo, der giver
Strøm af passende Forbrugsspænding. Det er dog kun meget sjældent,
at man anvender Jævnstrøm i Højspændingsledningen; her finder man
sig hellere i Vekselstrømmens Ulemper, og vil man saa have Jævn-
strøm i Forbrugsledningerne, maa man som omtalt S. 256 bruge ro-
terende Omformere.
Da disse er langt besværligere end de faste Vekselstrømstransfor-
matorer, var det aabenbart en vigtig Opgave for
Elektroteknikken at konstruere et Apparat, som
kunde omsætte Vekselstrøm til Jævnstrøm paa
simpel Maade uden bevægede Dele. En saadan
»Ensretter« eller »Ligeretter« som skyl-
des Amerikaneren Cooper Hewitt, er for nogle
Aar siden traadt i det praktiske Livs Tjeneste
og har vist sig brugbar.
Oprindelig var det en ny Slags elektrisk Lampe, Hewitt vilde til-
vejebringe. Fig. 238 viser Hovedtrækkene af denne Lampe; i en til-
smeltet lufttom Glasbeholder AB er der paa to Steder anbragt noget
Kviksølv, som ved Platintraade, der er indsmeltede i Glasset, staar
i Forbindelse med Yderverdenen. Sættes Kviksølvet ved A i Forbin-
delse med Pluslederen, det ved B med Minuslederen af et almindeligt
Jævnstrømsanlæg, hvis Spænding f. Eks. er 110 Volt, saa vil der slet
ingen Strøm gaa gennem Røret. Rummet mellem de to Kviksølvmasser
virker som en fuldstændig Isolator. Men frembringer man blot et Øje-
blik en meget stor Spændingsforskel mellem A og B, saa kommer der
en Strøm i Gang, og den kan derefter fortsættes med den lave Spæn-
ding, ja, der behøves ikke paa langt nær saa stor Spænding som 110
Volt til at vedligeholde Strømmen. Det gælder altsaa om til at be-
gynde med at bryde Modstanden mod Strømmens Overgang fra A til
Dette kan ogsaa gøres derved, at man et Øjeblik hælder Røret saa
meget, at der dannes en Kviksølvstræng mellem A og B, hvorefter
det rettes lige igen.
Simplest kunde Sagen forklares derved, at det var det tomme Rum
mellem A og B, der gjorde saa stor Modstand, og at den Strøm, som
indledes ved den høje Begyndelsesspænding eller ved Rørets Hældning,