Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
VEKSELSTRØM OG KRAFTOVERFORING 271 Fig. 238. Hewitts Kviksølvdamplampe. lange Afstande fra Værket. Man har derfor enkelte Steder i Sydfrank- rig anvendt Jævnstrøm til ret lange Kraftoverføringer, idet man da for at faa høj Spænding har sat et større Antal Jævnstrømsdynamoer sammen i Række ligesom de enkelte Elementer i et Batteri med Række- sammenstilling (som Fig. 31 S. 47); paa Modtagerstationen driver den højspændte Jævnstrøm en Række paa lignende Maade sammen- stillede Elektromotorer, som atter hver driver en Dynamo, der giver Strøm af passende Forbrugsspænding. Det er dog kun meget sjældent, at man anvender Jævnstrøm i Højspændingsledningen; her finder man sig hellere i Vekselstrømmens Ulemper, og vil man saa have Jævn- strøm i Forbrugsledningerne, maa man som omtalt S. 256 bruge ro- terende Omformere. Da disse er langt besværligere end de faste Vekselstrømstransfor- matorer, var det aabenbart en vigtig Opgave for Elektroteknikken at konstruere et Apparat, som kunde omsætte Vekselstrøm til Jævnstrøm paa simpel Maade uden bevægede Dele. En saadan »Ensretter« eller »Ligeretter« som skyl- des Amerikaneren Cooper Hewitt, er for nogle Aar siden traadt i det praktiske Livs Tjeneste og har vist sig brugbar. Oprindelig var det en ny Slags elektrisk Lampe, Hewitt vilde til- vejebringe. Fig. 238 viser Hovedtrækkene af denne Lampe; i en til- smeltet lufttom Glasbeholder AB er der paa to Steder anbragt noget Kviksølv, som ved Platintraade, der er indsmeltede i Glasset, staar i Forbindelse med Yderverdenen. Sættes Kviksølvet ved A i Forbin- delse med Pluslederen, det ved B med Minuslederen af et almindeligt Jævnstrømsanlæg, hvis Spænding f. Eks. er 110 Volt, saa vil der slet ingen Strøm gaa gennem Røret. Rummet mellem de to Kviksølvmasser virker som en fuldstændig Isolator. Men frembringer man blot et Øje- blik en meget stor Spændingsforskel mellem A og B, saa kommer der en Strøm i Gang, og den kan derefter fortsættes med den lave Spæn- ding, ja, der behøves ikke paa langt nær saa stor Spænding som 110 Volt til at vedligeholde Strømmen. Det gælder altsaa om til at be- gynde med at bryde Modstanden mod Strømmens Overgang fra A til Dette kan ogsaa gøres derved, at man et Øjeblik hælder Røret saa meget, at der dannes en Kviksølvstræng mellem A og B, hvorefter det rettes lige igen. Simplest kunde Sagen forklares derved, at det var det tomme Rum mellem A og B, der gjorde saa stor Modstand, og at den Strøm, som indledes ved den høje Begyndelsesspænding eller ved Rørets Hældning,