Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

272 VEKSELSTRØM OG KRAFTOVERFØRING opvarmer Kviksølvoverfladerne og frembringer Kviksølvdamp, som derefter danner Ledning for Strømmen. Dette er ogsaa til en vis Grad rigtigt, og naar Apparatet bruges som Lampe er det netop fra denne Kviksølvdamp, Lyset udstraaler. Men der er tillige en særlig Mod- stand at overvinde henne ved Overfladen af Kviksølvmassen ved B, altsaa ved det Kviksølv, der staar i Forbindelse med Minuslederen; det er, ligesom om der med Kraft skulde slaas en Dør op for Strøm- men paa det Sted, hvor den skal gaa fra Røret ind i Kviksølvover- fladen (antydet ved en lille Pil); er denne »Dør« først slaaet op, saa kan Strømmen gaa igennem uden at møde videre Modstand, naar blot Elektriciteten bliver ved at strømme igennem; men standser Strømmen et Øjeblik om end nok saa kort, saa smækker Døren i og kræver nu atter stor Kraft til at aabnes paany. Glasrøret lader derfor ikke en Vekselstrøm gaa gennem sig, med mindre den har Spænding nok til for hver Strømveksling paany at »slaa Døren op« vekselvis ved den ene og den anden Kviksølvoverflade. Dette Forhold er det nu, man har gjort Brug af til at forvandle Hewitts Kviksølv- damplampe til en »Ensretter«. I Fig. 239 er Hovedtrækkene af Ordningen vist. T er en Fig. 239. Vekselstrøm forvandles til ensrettet Strøm. Transformator, hvor Enderne M og N af den primære Traad faar Strøm fra et Ledningsnet med simpel (enfaset) Vekselstrøm med høj Spænding. Enderne af den sekundære Traad, som har færre Vindinger, saa at I ransformatoien a tsaa formindsker Spændingen, staar i Forbindelse med hver sit af to Jærnstykker m og n, der er anbragt i Ensretteren og træder i Stedet for Kviksølvet A i Fig. 238. Ved B er der ogsaa denne Gang Kvik- sølv, og fra dette udgaar en Ledning, som forgrener sig til forskellige Apparater — som Lamper L, Motorer E og et Akkumulatorbatteii A — Og derefter gaar hen til Transformatoren, hvor den er knyttet til Midten af den sekundære Bevikling. Sendes der nu \ ekselstrøm til Transformatoren gennem M og N, saa vil in og n faa vekslende Spæn- dinger, men der kan ikke komme en Strøm i Gang. Har in f. Eks. et Øjeblik positiv Spænding, n negativ, saa vil der dog fra in hverken gaa Strøm til n eller 5; thi begge disse Steder er »Døren lukket«, og der skal langt større Spænding end den, m har, til at bryde den op. Men dersom vi fra en særskilt Strømkilde sender Strøm fra p til B, idet Røret et Øjeblik hældes, til der er dannet en Kviksølvstræng fra p til B, saa er Modstanden brudt ved B, og er dette sket, kan Elek-