Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VEKSELSTRØM OG KRAFTOVERFØRING
273
Fig. 240.
Ensretter for Vekselstrøm.
triciteten fra m slippe ind i B og herfra ad Vejen gennem Lamper o. s. v.
gaa tilbage til Midtpunktet af den sekundære Transformatorbevikling.
Efter et Øjebliks Forløb vil m’s positive Spænding være gaaet ned til
Nul; men naar der ved D er anbragt en Dæmpespole, forsvinder Strøm-
men ikke i samme Øjeblik og imidlertid faar n positiv Spænding, saa
at den kan overtage m’s Rolle, inden Døren faar Tid til at smække i
ved B. Følgen bliver med andre Ord, at der kommer til stadig at gaa
en ensrettet Strøm gennem Lamper og Motorer. En lignende Ordning
kan træffes ved Trefasestrøm. Den fremkomne
ensrettede Strøm bliver dog hverken ved An-
vendelse af én- eller trefaset Strøm helt jævn;
den »pulserer« noget, hvad der forøvrigt ogsaa
— om end i langt ringere Grad — er Tilfældet
med den praktisk talt jævne Strøm fra Jævn-
strømsdynamoer .
En Ensretter kaldes ofte en »elektrisk Ven-
til«, fordi den, ligesom en Ventil i en Vandled-
ning, kun tillader Strømmen at passere i den
ene Retning. Man kendte tidligere andre elek-
triske Ventiler af elektrokemisk Art; men de
kunde kun gøre Tjeneste som Ensretter over-
for smaa Energimængder, og de voldte stort
Energitab. Langt betydeligere Resultater har
man naaet med Hewitts Ensretter, der til For-
skel fra de elektrokemiske kan kaldes Kvik-
sølvensretteren. I Praksis har man med Held
anvendt Kviksølvensrettere, der giver Strømstyrker indtil 30 Ampere
under Anvendelse af meget forskellige Spændinger. Ved simple Midler
kan man ikke blot ændre den ensrettede Strøms Styrke, men ogsaa
dens Spænding indenfor meget vide Grænser, og naar blot Spændingen
er nogenlunde stor (100 Volt eller mere) kan Energitabet i Ensretteren
blive meget lille (5—10 Procent).
Hewitts Ensretter forøger saaledes i høj Grad vor Evne til at be-
herske den elektriske Energi; idet vi nu uden besværlige roterende
Maskiner kan gaa over fra højspændt Vekselstrøm ikke blot til lav-
spændt Vekselstrøm, men ogsaa til ensrettet Strøm af hvad Spænding
det ønskes — 220 Volt et Sted, 110 et andet Sted — saa formindskes
<le Ulemper, der hidtil fulgte med de simple og billige Vekselstrøms-
anlæg. Foreløbig vil Ensretteren vel navnlig finde Anvendelse, naar
man vil lade Akkumulatorer fra et Vekselstrømsanlæg — f. Eks. til
Brug i elektriske Vogne eller Baade —; men det er ikke urimeligt,
Helge Holst: Elektriciteten. 18