Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
VEKSELSTRØM OG KRAFTOVERFØRING 273 Fig. 240. Ensretter for Vekselstrøm. triciteten fra m slippe ind i B og herfra ad Vejen gennem Lamper o. s. v. gaa tilbage til Midtpunktet af den sekundære Transformatorbevikling. Efter et Øjebliks Forløb vil m’s positive Spænding være gaaet ned til Nul; men naar der ved D er anbragt en Dæmpespole, forsvinder Strøm- men ikke i samme Øjeblik og imidlertid faar n positiv Spænding, saa at den kan overtage m’s Rolle, inden Døren faar Tid til at smække i ved B. Følgen bliver med andre Ord, at der kommer til stadig at gaa en ensrettet Strøm gennem Lamper og Motorer. En lignende Ordning kan træffes ved Trefasestrøm. Den fremkomne ensrettede Strøm bliver dog hverken ved An- vendelse af én- eller trefaset Strøm helt jævn; den »pulserer« noget, hvad der forøvrigt ogsaa — om end i langt ringere Grad — er Tilfældet med den praktisk talt jævne Strøm fra Jævn- strømsdynamoer . En Ensretter kaldes ofte en »elektrisk Ven- til«, fordi den, ligesom en Ventil i en Vandled- ning, kun tillader Strømmen at passere i den ene Retning. Man kendte tidligere andre elek- triske Ventiler af elektrokemisk Art; men de kunde kun gøre Tjeneste som Ensretter over- for smaa Energimængder, og de voldte stort Energitab. Langt betydeligere Resultater har man naaet med Hewitts Ensretter, der til For- skel fra de elektrokemiske kan kaldes Kvik- sølvensretteren. I Praksis har man med Held anvendt Kviksølvensrettere, der giver Strømstyrker indtil 30 Ampere under Anvendelse af meget forskellige Spændinger. Ved simple Midler kan man ikke blot ændre den ensrettede Strøms Styrke, men ogsaa dens Spænding indenfor meget vide Grænser, og naar blot Spændingen er nogenlunde stor (100 Volt eller mere) kan Energitabet i Ensretteren blive meget lille (5—10 Procent). Hewitts Ensretter forøger saaledes i høj Grad vor Evne til at be- herske den elektriske Energi; idet vi nu uden besværlige roterende Maskiner kan gaa over fra højspændt Vekselstrøm ikke blot til lav- spændt Vekselstrøm, men ogsaa til ensrettet Strøm af hvad Spænding det ønskes — 220 Volt et Sted, 110 et andet Sted — saa formindskes <le Ulemper, der hidtil fulgte med de simple og billige Vekselstrøms- anlæg. Foreløbig vil Ensretteren vel navnlig finde Anvendelse, naar man vil lade Akkumulatorer fra et Vekselstrømsanlæg — f. Eks. til Brug i elektriske Vogne eller Baade —; men det er ikke urimeligt, Helge Holst: Elektriciteten. 18