Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
274
VEKSELSTRØM OG KRAFTOVERFØRING
at den vil faa langt mere omfattende Betydning, navnlig hvis det
lykkes at indrette den for betydelig større Strømstyrker. I De for-
enede Stater er Ensrettere anvendt saavel ved Belysning af Gader
in. m. som ved Elektromotordrift.
VI. ELEKTRISK LYS.
Lidt Lyslære. — Kultraadsglødelampen. — Buelampen. — Nernstlampen. —
Melaltraadslamper. — Lamper, hvor det er Luft, der lyser (Flammebuelamper,
Kviksølvdamplamper, Tesias og Moores Lys). — Om de elektriske Lampers-
Anvendelse.
I de foregaaencle Afsnit har vi set, hvorledes den elektriske Strøm
blev frembragt paa Elektricitetsværker af forskellig Art, og hvorledes
den førtes ud fra Værkerne og fordeltes til Forbrugerne. Men vi er
ikke færdige med Stærkstrømsteknikken, inden vi ogsaa nærmere har
betragtet Strømmens Virksomhed ude hos Forbrugerne i deres Lam-
per, Elektromotorer, Varmeapparater og elektrokemiske Apparater. I
dette Afsnit holder vi os til Lamperne; men alene dette Emne er saa
stort, at vi maa indskrænke os til de grove Træk samt nogle faa Eks-
empler. En nogenlunde fyldig Skildring af de forskellige elektriske
Lampers Egenskaber og Drøftelse af deres Fortrin og Mangler vilde
med Lethed fylde hele Bogen. Der er nemlig i Aarenes Løb sat et mæg-
tigt Arbejde ind paa at tilvejebringe elektriske Lamper til Brug under
alle mulige Forhold og at gøre dem saa økonomiske, at de i den Hen-
seende kan optage Konkurrencen med enhver anden Belysningsart.
For bedre at kunne forstaa Ejendommelighederne ved de vigtigste
elektriske Lamper, vil vi imidlertid først søge en Smule Kendskab
til Lysstraalers Natur og Egenskaber, hvilket forøvrigt ogsaa vil
komme os til Gode andetsteds i Bogen.
Lidt Lyslære. Naar man anslaar en Klaverstræng, sættes denne
i hurtige Svingninger, og Luftdelene omkring den kommer da til at
svinge i samme Takt som Strængen; efterhaanden forplanter den svin-
gende Bevægelse sig til fjærnere og fjærnere Luftdele. Det gaar meget
hurtigt; allerede et Sekund efter at Strængen er anslaaet, svinger Luft-
dele i en Afstand af ca. 1100 Fod (340 Meter) fra Strængen, og et Øre
i denne Afstand vil da høre Strængen tone, forudsat, at Bevægelsen