Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRISK LYS 275 er stærk nok; man siger, at Lydens Forplantningshastighed er 340 Meter i Sekundet. Man maa vel mærke sig, at det ikke er Luftdelene, der farer ud fra Strængen med en Fart af 340 Meter i Sekundet; det er kun selve den svingende Bevægelse, Rystelsen i Luften, der skri- der frem, ligesom Bølgerne (Bølgeformen) skrider frem over Hav- fladen, uden at Vandet selv følger med. Man bruger derfor ogsaa det Udtryk, at Strængen fremkalder en Bølgebevægelse (Lydbølger) i Luften. Noget af lignende Art er det, der foregaar, naar en Lampe tændes. Den Virksomhed, der foregaar i Flammen, fremkalder hurtige Sving- ninger, som breder sig til alle Sider i Rummet, og som, naar de træffer Øjet og trænger ind til Synsnerven, fremkalder Lysfornemmelse. Men ved Lyssvingningerne er det ikke som ved Lydsvingningerne Luft- delene, der bevæger sig, hvad vi bl. a. kan slutte deraf, at Lyset gaar ligesaa godt eller rettere bedre gennem det tomme Rum (f. Eks. fra Solen til Jorden) end gennem Luften. Man maa antage, at et ejen- dommeligt vægtløst Stof »Æteren« fylder det tomme Verdensrum og tillige gennemtrænger Luften og alle Stoffer. Det er i denne Æter, at Lyssvingningerne foregaar; gennem den udbreder »Lysbølgerne« sig ligesom Lydbølgerne gennem Luften. Men Lysets Forplantningshastig- hed er rigtignok henimod 1 Million Gange saa stor som Lydens — nemlig ca. 300 000 Kilometer eller 40 000 Mil i Sekundet. Endvidere forplanter Lyset sig ud fra Lyskilden i rette Linjer — »Straaler« —, medens Lyden kan bøje meget uden om Genstande, som standser den; dette er dog kun en Gradsforskel, da ogsaa Lyset kan bøje en lille Smule om Hjørner. Endelig foregaar Lyssvingningerne mangfoldige Tusinder af Millioner Gange hurtigere end Lydsvingningerne; de »Sving- ningstal«, Øret kan opfatte, ligger mellem ca. 30 000 Svingninger i Sekundet (for de højeste Toner) og ca. 30 Svingninger (for de dybeste Toner). For Lyssvingningerne er Grænserne for, hvad Øjet kan op- fatte, derimod 800 Billioner (800 000 000 000 000) og 400 Billioner Svingninger i Sekundet. Sidstnævnte Svingningstal giver Øjet Ind- tryk af rødt Lys, førstnævnte af violet, og til de mellemliggende Sving- ningstal svarer de øvrige Regnbuefarver: Gult, Grønt og Blaat. Det hvide Sollys er imidlertid sammensat af alle disse Farver samt alle Overgangene mellem dem; det svarer med andre Ord til den Lyd, som man vilde frembringe ved at anslaa alle Tangenterne paa et Klaver samtidig. Naar Sollyset brydes og tilbagekastes i Regndraaber, adskilles det i sine Farver, og samme Virkning frembringes ved Brydning i et Prisme, d. v. s. et Glasstykke med 3-kantet Tværsnit (som f. Eks. findes i 18*