Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTRISK LYS 275
er stærk nok; man siger, at Lydens Forplantningshastighed er 340
Meter i Sekundet. Man maa vel mærke sig, at det ikke er Luftdelene,
der farer ud fra Strængen med en Fart af 340 Meter i Sekundet; det
er kun selve den svingende Bevægelse, Rystelsen i Luften, der skri-
der frem, ligesom Bølgerne (Bølgeformen) skrider frem over Hav-
fladen, uden at Vandet selv følger med. Man bruger derfor ogsaa
det Udtryk, at Strængen fremkalder en Bølgebevægelse (Lydbølger)
i Luften.
Noget af lignende Art er det, der foregaar, naar en Lampe tændes.
Den Virksomhed, der foregaar i Flammen, fremkalder hurtige Sving-
ninger, som breder sig til alle Sider i Rummet, og som, naar de træffer
Øjet og trænger ind til Synsnerven, fremkalder Lysfornemmelse. Men
ved Lyssvingningerne er det ikke som ved Lydsvingningerne Luft-
delene, der bevæger sig, hvad vi bl. a. kan slutte deraf, at Lyset gaar
ligesaa godt eller rettere bedre gennem det tomme Rum (f. Eks. fra
Solen til Jorden) end gennem Luften. Man maa antage, at et ejen-
dommeligt vægtløst Stof »Æteren« fylder det tomme Verdensrum og
tillige gennemtrænger Luften og alle Stoffer. Det er i denne Æter,
at Lyssvingningerne foregaar; gennem den udbreder »Lysbølgerne« sig
ligesom Lydbølgerne gennem Luften. Men Lysets Forplantningshastig-
hed er rigtignok henimod 1 Million Gange saa stor som Lydens —
nemlig ca. 300 000 Kilometer eller 40 000 Mil i Sekundet. Endvidere
forplanter Lyset sig ud fra Lyskilden i rette Linjer — »Straaler« —,
medens Lyden kan bøje meget uden om Genstande, som standser den;
dette er dog kun en Gradsforskel, da ogsaa Lyset kan bøje en lille
Smule om Hjørner. Endelig foregaar Lyssvingningerne mangfoldige
Tusinder af Millioner Gange hurtigere end Lydsvingningerne; de »Sving-
ningstal«, Øret kan opfatte, ligger mellem ca. 30 000 Svingninger i
Sekundet (for de højeste Toner) og ca. 30 Svingninger (for de dybeste
Toner). For Lyssvingningerne er Grænserne for, hvad Øjet kan op-
fatte, derimod 800 Billioner (800 000 000 000 000) og 400 Billioner
Svingninger i Sekundet. Sidstnævnte Svingningstal giver Øjet Ind-
tryk af rødt Lys, førstnævnte af violet, og til de mellemliggende Sving-
ningstal svarer de øvrige Regnbuefarver: Gult, Grønt og Blaat. Det
hvide Sollys er imidlertid sammensat af alle disse Farver samt alle
Overgangene mellem dem; det svarer med andre Ord til den Lyd,
som man vilde frembringe ved at anslaa alle Tangenterne paa et
Klaver samtidig.
Naar Sollyset brydes og tilbagekastes i Regndraaber, adskilles det
i sine Farver, og samme Virkning frembringes ved Brydning i et Prisme,
d. v. s. et Glasstykke med 3-kantet Tværsnit (som f. Eks. findes i
18*