Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
• 282 ELEKTRISK LYS urøUlinilHJWH//« Fig. 246. Edison-IIolder. Kullet vandrer det afsætter sig kun tage den halve Strømstyrke, altsaa % Amp.; den glødende Traad maa derfor have den 4-dobbelte Ledningsmodstand, 880 Ohm. I en saadan Lampe bliver det da nødvendigt at gøre Kultraaden baade længere og tyndere end i 110-Volts Lampen. Dette gør naturligvis Fabrikationen vanskeligere, saa at Lampen bliver lidt dyrere, og det lykkedes først temmelig sent at kon- struere tilfredsstillende 220-Volts Lamper; i disse dan- ner den lange Traad flere Krøller, der oftest af sti ves ved Glas eller Metaltraade; eller Kultraaden deles i to Dele, som forbindes nede ved Lampens Fod. — Ogsaa til 250 Volt kan man nu lave Glødelamper. Skønt Kultraaden hverken kan smelte eller brænde inde i Beholderen, varer Lamperne dog ikke evig, nemlig efterhaanden fra Traaden ud til Glasset, hvor ; som et fint Støv; dette forklares simplest og natur- ligst derved, at Kullet langsomt fordamper ved den høje Temperatur, som vistnok normalt kan sættes til 1800° C eller maaske noget mere. — En Lampe, der med 110 Volt og % Amp. giver 16 Lys, vil med den nævnte Spænding kunne brænde langt over 1000 Timer — maaske adskillige Tusind — inden Traaden bliver saa tynd, at den brister, men længe forinden vil Lysstyrken være gaaet 20—25 Procent ned, og man vil da i Reglen kassere Lampen; Tiden indtil der er tabt 20—25 Procent af den oprindelige Lys- styrke kaldes derfor Lampens Nyttebrænd e- t i d. Naar Lamperne skal bruges, anbringes de i sær- lige Lampeholdere eller -fatninger, til hvilke Led- ningstraadene føres. Fig. 246 viser det Ydre af en saadan Holder, hvori Lamper af Edisons Konstruk- tion kan indskrues. I Fig. 247 er Holderen skilt i 4 Stykker; det næstnederste er den egentlige Fat- ning; her møder Lampens Bundplade, idet Lampen Holderen, et undertiden fjedrende Metalstykke, der bli- Fig. 247. Edison-Holder skrues ned i ver forbundet med den ene Ledningstraad for Strømmen, medens Lampens Metalskruegænger gaar ind i en tilsvarende Metalmøtrik, der forbindes med den anden Ledningstraad. Lampefødder og Lampeholdere indrettes ogsaa paa andre Maacler. Fig. 248 viser saaledes en Lampe af Siemens Konstruktion, hvor Kul- traadens Ender staar i Forbindelse med to flade Metal vinger.