Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

FRA ELEKTRICITETENS BARNDOMSTID 25 Til Niveauforskellen mellem to Damme — eller rettere til For- skellen mellem Vandets Tryk paa deres Sider — svarer det, man kalder den elektriske Spændingsforskel mellem to Ledere. Dersom man forbinder to Ledere ved en Metaltraad, og der da slet ikke finder nogen Elektricitetsbevægelse Sted mellem dem, siger man, at de har samme Spænding. Gaar der derimod Elektricitet fra den ene til den anden, siger man, at den første havde højere Spænding end den anden. Jo større Spændingsforskel der er mellem to Ledere, des længere Gnister kunde der dannes mellem dem, naar de nærmedes til hinanden, og des hurtigere vilde Elektriciteten strømme gennem en Forbindelsestraad mellem dem. Om Jorden siger man, at dens elektriske Spænding er Nul. En Leder, fra hvilken der vil strømme (positiv) Elektricitet til Jorden, naar der dannes en Ledning til denne, har »positiv Spænding«. Lede- ren siges derimod at have »negativ Spænding«, hvis der tværtimod vil gaa (positiv) Elektricitet fra Jorden til Lederen; i sidstnævnte Til- fælde bruger man ogsaa ofte det Udtryk, at der gaar negativ Elek- tricitet fra Lederen til Jorden. Helt tilfredsstillende er Sammenligningen mellem de elektricitets- ledende Legemer og de vandfyldte Damme dog langtfra, blandt andet fordi man kun skal føre uhyre smaa Mængder Elektricitet til eller fra en Leder for at faa dens Spænding til at vokse eller aftage meget stærkt. Skulde vi faa et Billede, der var nogenlunde træffende i de vigtigste Forhold, maatte vi ikke ligne Lederne med aabne Beholdere eller Damme, men hellere med lukkede, helt vandfyldte Beholdere med ganske lidt eftergivende Vægge; i en saadan Beholder vil Vandtrykket paa Væggene vokse stærkt, blot der tilføres en ganske ringe Vand- mængde, da denne kun kan faa Plads ved at spile Væggene mere ud. Gnidningselektrisermaskinen. Grays Forsøg havde vakt Inter- esse viden om, navnlig fordi det var lykkedes Gray at gøre Menneskets Legeme elektrisk. For at faa stærkere elektriske Virkninger lavede man flere Steder Elektrisermaskine)*, som forøvrigt til at begynde med ikke var saa meget forskellige fra Guerickes længst forglemte Apparat. Fig. 12 viser en Elektrisermaskine fra Midten af det 18. Aarh. Den anvendtes af Abbed Noliet, som bragte elektriske Eksperimenter paa Moden i fornemme Kredse i Frankrig. Paa Billedet ses en Kugle, der drejes ved et Snorløb. Det er ikke en Svovlkugle, men en hul Glas- kugle; men Gnidningen udføres som i Guerickes Maskine med Hæn- derne. Over Kuglen er en Metalstang ophængt i Silkesnore, altsaa iso- leret, og fra Stangen hænger en Metalkæde ned paa Glaskuglen. Under